Processorer ( 11 )
Grafikkort ( 45 )
Software ( 11 )
Ram ( 1 )
Harddisk ( 2 )
Andet ( 9 )
Alle ( 79 )
Grafikkort i November 2011 (Nicki (GWiZ)) kl. 06:09, 12-11-2011

Edb-Tidende lukket på ubestemt tid (mads) kl. 07:49, 13-08-2010

Tylersburg & Bloomfield - Nej det er ikke et Advokatfirma! (Erik Winther) kl. 02:50, 11-07-2009

Ny server, nye problemer (Nicki (GWiZ)) kl. 11:30, 20-10-2008

Diablo III annonceret (Clintin) kl. 21:46, 30-07-2008

Nvidia frigiver Geforce GTX 280/260 (Steffan) kl. 22:32, 27-07-2008

Anmeldelse af Crysis (EG) kl. 00:45, 14-07-2008

Zepto lancerer Nox-serien (Kufad) kl. 18:05, 03-07-2008

DirectX 11 inkluderer Raytracing (MIck) kl. 12:30, 24-06-2008

Opera 9.5 frigivet (Kufad) kl. 11:32, 13-06-2008

Test af 10 AGP Grafikkort

Skrevet af Gedion K. Sand (Nemion), 8. juli 2005.

Den lokale artikel-alf, Nemion, har endnu engang i løbet af natten spist vores grød, repareret vores sko, og skrevet en artikel. Denne gang omhandler den 10 AGP grafikkort. Jeg giver ordet til Nemion. -GWiZ.
Opdateret d. 8. juli 2005, kl 05:00

INDLEDNING

Den 31. maj skrev jeg, her på EDB-Tidende, artiklen om Tom's Hardware Guides sommerudgave af deres "VGA-Chart". Nu lidt over en måned efter, har de udgivet 2. del, som omhandler AGP grafikkort.
Originaltesten omhandler totalt 24 AGP grafikkort, hvor jeg her fokuserer på 10 udvalgte kort.

Hvis man ønsker at se resultaterne med andre kort eller i andre opløsninger, henviser jeg til originalartiklen som kan findes her:

http://graphics.tomshardware.com/graphic/20050705/index.html


Disse følgende 5 spil danner grundlag for denne artikel:

Unreal Tournament 2004 (2 tests)
Half-Life 2 (2 tests)
Doom 3 (2 tests)
The Chronicles Of Riddick (2 tests)
Pacific Fighters (2 tests)

Originalartiklen indeholder desuden en benchmark fra 3DMark 2005, som jeg med det samme sorterer fra, da et sådan syntetisk program ikke er interessant i vores øjne. Der indgår endvidere også en test af The Sims 2, men da det ikke bliver testet i en ordentlig opløsning udelader jeg også dette.

Jeg har skåret testen ned til to opløsninger, nemlig 1280x1024 og 1600x1200. Grunden til dette er, at folk med fladskærm alligevel ikke kan bruge et resultat i 1600x1200 til noget, fordi deres skærm kun kan gå op i 1280x1024. Originaltesten udføres både med og uden kantudjævning (FSAA) og anisotropisk filtrering (AF). Jeg har kun medtaget resultaterne med AA og AF slået til, da vi her på EDB-Tidende er interesseret i at se kortene presset mest muligt.


SYSTEMOPSÆTNING
Tom's Hardware Guide udførte testen med følgende konfiguration:

HARDWARE
CPU: AMD Athlon64 4000+
Bundkort: MSI K8N Neo2 med nForce3 Ultra chipset
RAM: 2 x Corsair CMX-512-3200C2, 1024MB
HDD: Seagate Barracuda 7200.7 120GB S-ATA (8MB)

SOFTWARE
Radeon Driver: ATI Catalyst v5.06
GeForce Driver: NVIDIA ForceWare v71.98
Chipset Driver: NVIDIA nForce4 Standalone v6.53
OS: Windows XP Professional med Service Pack 1a
DirectX: DirectX 9.0c

Hertil bliver jeg nødt til at tilføje et par ord. Tom's Hardware benytter et bundkort med nForce3 chipset, men bruger så samtidig en nForce4 driver. Hvordan hænger det sammen? Samtidig er Tom's noget tvetydige med deres grafikkortdrivere - der er ikke noget der hedder Catalyst 5.06, så her må menes Catalyst 5.6, og der er heller ikke noget der hedder ForceWare v71.98, så vi må gå ud fra at der menes v71.89. Dette betyder, at der er kommet en ny driver til GeForce kortene, og disse resultater kan afvige ifht. resultater med den nye driver.

GRAFIKKORT
Som sagt tidligere omhandler den totale test 24 AGP kort, hvorfra jeg har udvalgt følgende 10 kort:

GeForce 6800 Ultra
GeForce 6800 GT
GeForce 6600 GT
GeForce FX 5950 Ultra
Radeon X850 XT PE
Radeon X850 XT
Radeon X800 XT
Radeon X800 XL (256)
Radeon X800 Pro
Radeon 9800 XT

TESTRESULTATER

UNREAL TOURNAMENT 2004, 1280x1024 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. Radeon X850 XT PE = 100 %
2. Radeon X850 XT = 96,2 %
3. GeForce 6800 Ultra = 95,9 %
4. Radeon X800 XT = 93,9 %
5. GeForce 6800 GT = 90,7 %
6. Radeon X800 XL (256) = 79,0 %
7. Radeon X800 Pro = 77,7 %
8. GeForce 6600 GT = 49,1 %
9. Radeon 9800 XT = 46,7 %
10. GeForce 5950 Ultra = 42,8 %

Som jeg også skrev i PCI-E artiklen står der når man starter Unreal Tournament 2004: "The Way It's Meant To Be Played - nVidia". Igen giver det ikke den store mening her. Samtlige Radeon kort banker GeForce i de forskellige klasser.


UNREAL TOURNAMENT 2004, 1600x1200 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. Radeon X850 XT PE = 100 %
2. Radeon X850 XT = 94,2 %
3. GeForce 6800 Ultra = 92,9 %
4. Radeon X800 XT = 89,8 %
5. GeForce 6800 GT = 86,4 %
6. Radeon X800 XL (256) = 78,2 %
7. Radeon X800 Pro = 73,2 %
8. Radeon 9800 XT = 41,9 %
9. GeForce 5950 Ultra = 38,3 %
10. GeForce 6600 GT = 37,1 %

Samme rangering som ved 1280x1024 - Radeon vinder over GeForce. Men i bunden af skalaen sker der imidlertid noget meget interessant. 8.-10. pladsen er vendt op og ned. Før lå 6600 GT højest på de 3 sidste pladser, men i denne opløsning sker der formentligt det at 9800 XT og 5950 Ultra gør brug af deres 256 MB RAM. Det kræver en masse RAM i 1600x1200 med både AA og AF slået til, og her giver det altså bagslag til 6600 GT som kun har 128 MB RAM.


HALF-LIFE 2, 1280x1024 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. Radeon X850 XT PE = 100 %
2. Radeon X850 XT = 98,6 %
3. Radeon X800 XT = 95,0 %
4. Radeon X800 XL (256) = 90,4 %
5. GeForce 6800 Ultra = 83,4 %
6. Radeon X800 Pro = 83,3 %
7. GeForce 6800 GT = 76,8 %
8. Radeon 9800 XT = 53,5 %
9. GeForce 5950 Ultra = 43,4 %
10. GeForce 6600 GT = 40,9 %

Det er blevet skrevet mange gange før: Half-Life 2 er et "rødt" spil. Dette kan her ses tydeligt af enhver. Selv X800 XL (256) vinder over et 6800 Ultra - endda med en betragtelig margin. Læg også mærke til at X800 Pro ånder 6800 Ultra tungt i nakken og kun er bagud med sølle 0,1 %. Det ser desuden ud til at 5950 Ultra og 9800 XT allerede kan gøre brug af sine 256 MB RAM her i 1280x1024, hvor 6600 GT virkelig bliver presset med sine kun 128 MB RAM.


HALF-LIFE 2, 1600x1200 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. Radeon X850 XT PE = 100 %
2. Radeon X850 XT = 97,3 %
3. Radeon X800 XT = 92,4 %
4. Radeon X800 XL (256) = 83,3 %
5. Radeon X800 Pro = 75,0 %
6. GeForce 6800 Ultra = 73,1 %
7. GeForce 6800 GT = 66,5 %
8. Radeon 9800 XT = 44,3 %
9. GeForce 5950 Ultra = 34,8 %
10. GeForce 6600 GT = 25,8 %

Stadig dominans af Radeon kortene, men her i 1600x1200 er det blevet endnu mere markant. Læg mærke til at X800 Pro som før var 0,1 % efter 6800 Ultra, nu har trukket fra med et forspring på hele 2 % (1,9 % helt præcist)! I bunden har 6600 GT, med kun 128 MB RAM, bestemt ikke fået det nemmere her i 1600x1200, og taber endnu mere længde til både 5950 Ultra og 9800 XT som begge har 256 MB RAM.


DOOM 3, 1280x1024 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. GeForce 6800 Ultra = 100 %
2. Radeon X850 XT PE = 96,6 %
3. GeForce 6800 GT = 91,5 %
4. Radeon X850 XT = 90,7 %
5. Radeon X800 XT = 86,1 %
6. Radeon X800 XL (256) = 75,5 %
7. Radeon X800 Pro = 59,3 %
8. GeForce 6600 GT = 46,4 %
9. GeForce 5950 Ultra = 39,9 %
10. Radeon 9800 XT = 36,0 %

Hvor Half-Life 2 er et "rødt" spil, er Doom 3 et "grønt" spil. Dette ses på samme måde som i HL2, bare omvendt selvfølgelig. GeForce vinder i alle klasserne. Her viser 6600 GT også det kan lidt overfor 5950 Ultra og 9800 XT.


DOOM 3, 1600x1200 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. GeForce 6800 Ultra = 100 %
2. Radeon X850 XT PE = 93,4 %
3. GeForce 6800 GT = 91,7 %
4. Radeon X850 XT = 87,7 %
5. Radeon X800 XT = 83,3 %
6. Radeon X800 XL (256) = 72,6 %
7. Radeon X800 Pro = 57,3 %
8. GeForce 6600 GT = 40,1 %
9. GeForce 5950 Ultra = 39,2 %
10. Radeon 9800 XT = 32,5 %

Igen dominans af GeForce, som her i 1600x1200 har fået større margin ned til Radeon kortene i tilsvarende klasse. I bunden er henholdsvis 5950 Ultra og 9800 XT dog kommet noget tættere på ved igen at benytte deres 256 MB RAM. 5950 Ultra er nu helt oppe ved 6600 GT.


THE CHRONICLES OF RIDDICK, 1280x1024 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. GeForce 6800 Ultra = 100 %
2. GeForce 6800 GT = 91,6 %
3. Radeon X850 XT PE = 86,4 %
4. Radeon X850 XT = 81,3 %
5. Radeon X800 XT = 76,9 %
6. Radeon X800 XL (256) = 66,8 %
7. Radeon X800 Pro = 53,8 %
8. GeForce 6600 GT = 41,3 %
9. Radeon 9800 XT = 34,2 %
10. GeForce 5950 Ultra = 32,6 %

The Chronicles Of Riddick er også et GeForce-venligt spil, men i større grad end Doom 3 lader det til, for her vinder 6800 GT også over ATi's flagskib, X850 XT PE. I bunden vinder 6600 GT med en god margin ned til 9800 XT, og 5950 Ultra må tage til takke med sidstepladsen.


THE CHRONICLES OF RIDDICK, 1600x1200 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. GeForce 6800 Ultra = 100 %
2. GeForce 6800 GT = 92,4 %
3. Radeon X850 XT PE = 89,3 %
4. Radeon X850 XT = 84,0 %
5. Radeon X800 XT = 79,4 %
6. Radeon X800 XL (256) = 69,1 %
7. Radeon X800 Pro = 55,7 %
8. GeForce 6600 GT = 39,7 %
9. Radeon 9800 XT = 35,1 %
10. GeForce 5950 Ultra = 32,8 %

The Chronicles Of Riddick kan virkelig presse kortene. I den store opløsning af 1600x1200 kommer ingen kort over 30 billeder i sekundet (FPS). Igen sejrer GeForce med 2 kort i toppen. Til sidst i tabellen har 6600 GT fået længere op til X800 Pro, samtidig med at 9800 XT og 5950 Ultra er kommet tættere på nedefra. 5950 Ultra indtager igen sidstepladsen, og her skifter billedet ikke engang 9 gange i sekundet!


Pacific Fighters, 1280x1024 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. GeForce 6800 Ultra = 100 %
2. Radeon X850 XT PE = 97,9 %
3. Radeon X850 XT = 93,5 %
4. GeForce 6800 GT = 92,9 %
5. Radeon X800 XT = 88,3 %
6. Radeon X800 XL (256) = 81,3 %
7. Radeon X800 Pro = 68,5 %
8. GeForce 6600 GT = 48,2 %
9. Radeon 9800 XT = 42,3 %
10. GeForce 5950 Ultra = 41,4 %

Forholdsvis tæt løb hele vejen igennem klasserne. X850 XT får lige presset sig op over 6800 GT. Til sidst ligger 6600 GT ca. 6 % over 9800 XT og 5950 Ultra som indbyrdes ligger meget tæt, hvor 5950 Ultra ligger sidst.


Pacific Fighters, 1600x1200 + 4xAA + 8xAF


Kilde: Tom's Hardware Guide

1. GeForce 6800 Ultra = 100 %
2. Radeon X850 XT PE = 99,7 %
3. Radeon X850 XT = 96,7 %
4. GeForce 6800 GT = 92,9 %
5. Radeon X800 XT = 91,4 %
6. Radeon X800 XL (256) = 84,2 %
7. Radeon X800 Pro = 71,0 %
8. GeForce 6600 GT = 44,3 %
9. Radeon 9800 XT = 43,9 %
10. GeForce 5950 Ultra = 40,5 %

I 1600x1200 er toppen nu så tæt som den kan blive. Kun 0,3 % skiller henholdsvis nVidia's og ATi's topmodeller. Igen vinder X850 XT over 6800 GT, men denne gang med et noget større mellemrum. I bunden er der stadig meget langt op til X800 Pro for 6600 GT. Vi ser endnu engang at 9800 XT og 5950 Ultra kan gøre brug af deres 256 MB RAM, og er i 1600x1200 kommet tættere på 6600 GT som stadig kun har 128 MB RAM.


KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

SAMLEDE RESULTATER



1. Radeon X850 XT PE = 96,2 % (Spredning: 86,4 - 100 %)
2. GeForce 6800 Ultra = 95,9 % (Spredning: 83,4 - 100 %)
3. Radeon X850 XT = 92,0 % (Spredning: 81,3 - 98,6 %)
4. GeForce 6800 GT = 88,7 % (Spredning: 76,8 - 92,9 %)
5. Radeon X800 XT = 88,0 % (Spredning: 76,9 - 95,0 %)
6. Radeon X800 XL (256) = 78,6 % (Spredning: 66,8 - 90,4 %)
7. Radeon X800 Pro = 68,5 % (Spredning: 59,3 - 83,3 %)
8. GeForce 6600 GT = 45,2 % (Spredning: 40,9 - 49,1 %)
9. Radeon 9800 XT = 42,5 % (Spredning: 34,2 - 53,5 %)
10. GeForce 5950 Ultra = 40,0 % (Spredning: 32,6 - 43,4 %)

Totalt set vinder ATi's topmodel, X850 XT PE med et lille forspring ned til nVidia's flagskib, 6800 Ultra (ikke længere, men da 7800 GTX ikke er medtaget i denne test fra Tom's side er 6800 Ultra "topmodel"). 6600 GT yder i gennemsnit mindre end halvt så godt som topmodellerne, og har et pænt hul ned til 256 MB RAM-modellerne 9800 XT og 5950 Ultra, men har dog så langt op til X800 Pro.




1. Radeon X850 XT PE = 96,5 % (Spredning: 89,3 - 100 %)
2. GeForce 6800 Ultra = 93,2 % (Spredning: 73,1 - 100 %)
3. Radeon X850 XT = 92,0 % (Spredning: 84,0 - 97,3 %)
4. Radeon X800 XT = 87,2 % (Spredning: 79,4 - 92,4 %)
5. GeForce 6800 GT = 86,0 % (Spredning: 66,5 - 92,9 %)
6. Radeon X800 XL (256) = 77,5 % (Spredning: 69,1 - 84,2 %)
7. Radeon X800 Pro = 66,5 % (Spredning: 55,7 - 75,0 %)
8. Radeon 9800 XT = 39,6 % (Spredning: 32,5 - 44,3 %)
9. GeForce 6600 GT = 37,4 % (Spredning: 25,8 - 44,3 %)
10. GeForce 5950 Ultra = 37,1 % (Spredning: 32,8 - 40,5 %)

I den høje opløsning af 1600x1200 har X850 XT PE skabt sig et lidt større forspring i toppen overfor 6800 Ultra. Dette kan også ses i spredningen med 6800 Ultra's store ydelsesknæk i Half-Life 2 testen hvor det kun scorede 73,1 %. X800 XT får også presset sig op over 6800 GT her i den høje opløsning. I bunden kan vi nu se resultatet af 6600 GT's RAM-mængde problem - 9800 XT har overhalet 6600 GT indenom med et forspring på næsten 2 %, og 5950 Ultra er også helt oppe og puste det i nakken.


PRISMÆSSIGE OVERVEJELSER

Jeg har fundet priserne på hvert grafikkort vha. EDBpriser.dk:

Det var ikke muligt at opdrive et GeForce 5950 Ultra (jeg forsøgte også på Gate2Prices), så jeg har måttet tage prisen fra et 5900 Ultra, da dets hastighed passer bedst på 5950 Ultra.

GeForce 6800 Ultra = 2.727,-
GeForce 6800 GT = 2.392,-
GeForce 6600 GT = 1.290,-
GeForce FX 5950 Ultra = 5.043,-
(NB! pris fra GeForce FX 5900 Ultra.)
Radeon X850 XT PE = 3.631,-
Radeon X850 XT = 3.052,-
(NB! ovenstående benytter same taktfrekvens som X850 XT PE, af en eller anden grund.)
Radeon X800 XT = 2.715,-
Radeon X800 XL (256) = 2.478,-
Radeon X800 Pro = 2.195,-
Radeon 9800 XT = 3.643,-

NB! Jeg har taget den billigste pris på hvert enkelt kort, og det er derfor ikke sikkert det er det bedste valg hvis man tænker på støjniveau o.a. Endvidere skal der tages højde for udsolgte varer, samt at priserne kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Priserne listet er de billigste pr. 6. juli 2005.

Nedenfor vises en grafisk afbildning af pris kontra ydelsesforholdet:

(Husk at man skal se ifht. rå ydelse - hvis to kort har samme pris/ydelse betyder det KUN at man betaler det samme for den samme ydelse, derfor kan et meget svagt kort til en meget billig pris godt have samme pris/ydelse-tal som et dyrere men tilsvarende hurtigere kort.)



Igennem de sidste mange tests, har 6600 GT været en mere eller mindre sikker vinder, men dette er der nu blevet sat en stopper for, da der er kommet nogle super billige kort med både 6800 Ultra og 6800 GT chips. 6800 GT er nu det bedste køb for kronerne, og vinder med en lille margin ned til 6800 ultra, som også kommer før 6600 GT. Efterfølgende går det meget lidt opad i pris kontra ydelse. Ved X850 XT PE sker der et udsving efterfulgt af både 9800 XT og 5950 Ultra som fuldstændig smadrer diagrammet med en pris kontra ydelse på ikke mindre end 126!



Igen rangerer 6800 GT og 6800 Ultra sig i toppen. 6800 GT vinder stadig med en lille margin ned til 6800 Ultra. Som omtalt igennem hele testen, har 6600 GT store vanskeligheder i højeste opløsning med både AA og AF slået til pga. den lille RAM-mængde. Dette betyder også, som det ses i diagrammet, at 6600 GT nu bliver rangeret på en 4. sidste plads. Foruden det, er rangeringen den samme ned gennem diagrammet, hvor 9800 XT og 5950 Ultra igen til slut trækker diagrammet ud i uanede højder.

Jeg vil snarest opdatere artiklen med to af de nye typer (pris/ydelse) grafer, som jeg eksperimenterede med i forrige artikel. - GWiZ

OPDATERING - d. 8. juli 2005, kl. 5:00
Ok, det gik lidt hurtigere denne gang. Jeg har denne gang gjort sådan at Tendens-linien bliver tvunget til at skære i (0,0), en ting jeg glemte i sidste artikel. Hvis jeg ikke gjorde dette, ville tendens faktisk være negativ(!) pga. de meget dyre og svage 9800 XT og FX 5950. Jeg er stadig i tvivl om jeg skal lave graferne med eller uden spredning, men jeg tror jeg hælder til "med". Nuvel, her er de både med og uden spredning.










Kommentarer
Skriv kommentar

fallensmurf - ( #200507080908 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 09:08
Fin test! Men ja ville gerne have set gf7800 og måske en ultra sli løsning..

kQleskabsindianer - ( #200507080928 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 09:28
# fallensmurf
Det bliver nok lidt svært når det er en test af AGP grafikkort :)

# Nemion
Du har travlt for tiden hva?? :D Anyway nice nok, glæder mig lidt til R520 kommer med i testene, jeg har læst den skulle udkomme som AGP version - og tror det ender med jeg skal ha sådan et. 7800GTX kommer åbenbart ikke som AGP version, og jeg gider ikke skifte bundkort endnu :/

HenrikGN - ( #200507081048 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 10:48
Udmærket test... men når du vælger at fokusere på 10 kort - hvorfor så ikke være konsekvent igennem hele artiklen og rent faktisk udelade de andre kort? Jeg synes det er lidt selvmodsigende at indlede med at skære originalartiklen ned, og herefter alligevel vise benchmarks for samtlige originaltestens 24 kort.

Endnu en kommentar; du skriver: "Jeg har skåret testen ned til to opløsninger, nemlig 1280x1024 og 1600x1200. Grunden til dette er, at folk med fladskærm alligevel ikke kan bruge et resultat i 1600x1200 til noget, fordi deres skærm kun kan gå op i 1280x1024."

Er det ikke en mærkelig argumentation?? Du fokuserer på 1280x1024 og 1600x1200... Fordi dem med fladskærm ikke kan bruge 1600x1200 til noget??? Måske er det bare mig, men jeg fatter det ikke.

a_Kill - ( #200507081049 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 10:49
# Nemion
Godt arbejde!
Jeg har bare Priserne på 5950 ultra og 9800XT som genere mig lidt.
9800XT kan købes for 1899,- ifølge EDBpriser, og du har sikker brugt "Gainward FX PowerPack! Ultra/1600XP Golden Sample" til prissætning af 5950ultra. Med et andet kort i specialversion, mener jeg ikke prisen er sammenlignelig! Efter min mening burde det kort ikke bruges i prissammenligningen.
Hvis 5950Ultra fjernes og 9800XT rettes vil de gode pris/ydelse grafer være mere sigende.

GWiZ - ( #200507081231 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 12:31
HenrikGN: Vi viser da heller ikke resultater fra alle 24 kort i alle billeder?

Argumentationen du citerer, er mere en argumentation for at inkludere 1280x1024 ("TFT-delen" i den sidste artikel). 1600x1200 er højeste opløsning, og behøver ikke nogen anden berettigelse.

a_Kill: 9800XT kortet du snakker om ( http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=141783 ) har kun 128 MB RAM, og er derfor ikke det der er testet i artiklen. mht. 5950 Ultra ville vi meget gerne have brugt et anden pris, men der er jo ikke rigtig nogen kort der ligner bedre end 5900. (Selvfølgelig er det uheldigt at det er en Golden Sample osv, men hvis der kan findes en bedre pris opdaterer vi gerne.) Om vi fjerner 5950 Ultra eller ej, gør jo ikke nogen direkte forskel på de andre resultater, så for nu bliver det.

ti211310a080-7026.bb.online.no - ( #200507081320 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 13:20
Fordi dem med fladskærm ikke kan bruge 1600x1200 til noget


Jeg har fladskærm her på arbejdet, den kører native 1600x1200. Er jeg alene om det?

Nemion - ( #200507081400 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 14:00
@GWiZ

- Du har da vist fået byttet rundt på 1600 og 1280 i pris kontra ydelse, eller er det mig der har skrevet forkert?

Luke - ( #200507081455 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 14:55
Fin artikkel Nemion men jeg synes nu ikke at 5950 ultra skal tages med når dens pris er sådan at ingen nogensinde kunne finde på at købe kortet. Hvad kan man så bruge testen af det kort til.?
Jeg kan gætte mig til at du har taget kortet med fordi at man så også havde et kort fra den foregående generation af grafikkort, men sådan et kort køber folk jo kun fordi prisen på det er væsentligt lavere end på de nye kort. Ellers ikke!.
Det samme må nok siges om 9800 xt. Med den pris i har nævnt er det også udelukket at folk anser det som et alternativ til de andre kort.

mht. til 1600x1200 vs 1280x1024 problematikken så er svaret vel som der så mange gange tidligere er blevet sagt herinde at det optimale er at vi bruger en så høj opløsning som muligt, da vi derved presser kortene maksimalt.
Så selvom du kun spiller spillene i 1280x1024 er det faktisk mere interessandt at se testen i 1600x1200 da du her får at vide hvor godt dit kort er. I de spil der så kommer fremover vil cpu afhængigheden i de lave opløsninger aftage, men da du har kigget på ydelsen i 1600x1200 betyder dette at du stadig kan sige at du valgte det bedste kort dengang!.
Det er ihvertfald min holdning.

@ti211310a080-7026.bb.online.no
Grunden til at jeg ikke har købt en fladskærm er bl.a. at opløsningen ikke er ligeså høj som på min efterhånden gamle samsund 19" crt skærm. Og hvis jeg skal have en fladskærm som kan klare de høje opløsninger så koster de idag kassen!. De skærme i har på jeres arbejde kosten nok >4000 kr men de er stadig ikke bedre til spil end en god crt skærm til 1500 kr!.
Jeg er dog sikkert på at inden forfærdeligt mange år vil fladskærmen overhæle crt skærmen i ydelse og pris, men der går nok lige lidt tid.

Tech2005 - ( #200507082331 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 23:31
Kedelig test! Der skal komme nogle test med de nye grafikkort såsom G70 og R520.

Thomas - ( #200507082347 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 23:47
Hvor mange fps ville der være hvis cpu'en i systemet blev udskidtet med en P4 3.0 GHz Northwood processor?
Grunden til at jeg spøger er at jeg er i tvivl om hvor meget cpuen betyder i spil.

kQleskabsindianer - ( #200507082348 )
Skrevet 08-07-2005 Kl. 23:48
# Thomas

Læs her:
http://www.edb-tidende.dk/article.php?id=13

For testresultater med forskeliige cpuer i halflife2 - i kommentarene kan du finde et link til tilsvarende test i doom3.

Nemion - ( #200507090023 )
Skrevet 09-07-2005 Kl. 00:23
@Tech2005

- Ja det er meget godt, men nu er det jo lige at 7800 ikke fås til AGP som denne test handler om! Da det jo langtfra er alle der har skiftet platform til PCI-E, bliver vi på EDB-Tidende jo også nødt til at lave artikler til AGP-folket. Vi har allerede her på EDB-Tidende haft test af 7800 GTX i F.E.A.R. Jeg har også en ny stor test på vej, med både 7800 GTX samt det helt nye 7800 GT. De bliver testet i UT2004/Doom 3/FarCry/HL2. Bare vent... lidt endnu.

Mingo - ( #200507091125 )
Skrevet 09-07-2005 Kl. 11:25
Jeg nyder altid, grafikkorttest.

Takker mange gange for det store arbejde.

ps.
Disse test er meget nyttigt for mange, så jeg er fuldstændig ligeglad, med disse små petitesser :-)

Carsten - ( #200507092139 )
Skrevet 09-07-2005 Kl. 21:39
ja det går hurtigt håber at ATI kan presse Nvidia med deres nye sag så vi kan få en god priskrig igang.

Niels - ( #200507150003 )
Skrevet 15-07-2005 Kl. 00:03
Hehe det var da godt man nåede at nuppe sig et GeCube Radeon X800XT VIVO AGP til 2395kr hos PRC-data.dk inden de var væk ;-)

Kristian E - ( #200507282233 )
Skrevet 28-07-2005 Kl. 22:33
Aldrig før har det dyreste high-end kort været så billigt!

Jeg har lige lavet et hurtige opsummering fra Digit-lifes nyeste grafikkorttest. Jeg har anvendt resultaterne fra Farcry(3), Chronicles of Riddick(2) og F.E.A.R(1) - nok de mindst CPU-begrænsede resultater.
(Jeg er klar over, at tabuleringen nok ryger sig en tur)

Farcry, ydelse(%):
6800GT 65,76745598
6800U 78,01270709
6600GT 36,31750369
X800XL 76,13344609
7800GTX 100

Farcry, ydelse(%)/pris(1000kr):
6800GT 27,49475584
6800U 28,60752002
6600GT 28,15310363
X800XL 30,72374741
7800GTX 25,98077423

CoR, ydelse(%):
6800GT 68,39325109
6800U 85,70180547
6600GT 37,96456116
X800XL 40,65724219
7800GTX 100

CoR, ydelse(%)/pris(1000kr):
6800GT 28,59249628
6800U 31,42713805
6600GT 29,42989237
X800XL 16,40728095
7800GTX 25,98077423

F.E.A.R, ydelse(%):
6800GT 46,51162791
6800U 65,89147287
6600GT 15,50387597
X800XL 50,3875969
7800GTX 100

F.E.A.R, ydelse(%)/pris(1000kr):
6800GT 19,4446605
6800U 24,16262298
6600GT 12,0185085
X800XL 20,33397776
7800GTX 25,98077423


Gennemsnitlig, ydelse(%):
6800GT 60,22411166
6800U 76,53532848
6600GT 29,92864694
X800XL 55,72609506
7800GTX 100

Gennemsnitlig, ydelse(%)/pris(1000kr):
6800GT 25,17730421
6800U 28,06576035
6600GT 23,2005015
X800XL 22,48833538
7800GTX 25,98077423

http://ejlebjerg.frac.dk/7800gtx.TIF
Jeg har forsøgt at afbillede gennemsnitlig ydelse og ydelse/pris i samme diagram; men jeg kan ikke finde ud af at lave 2 x-akser i MS-graph-editor, så det kræver målfoto at kåre en vinder mht. ydelse/pris.
Det mest bemærkelsesværdige er, at Geforce 7800GTX er det mest fornuftige kort på markedet. Det kan godt betale sig at gå på kompromis med ydelse/pris, hvis man får meget mereydelse, idet kortet holder meget længere (forudsat at grænsen for det acceptable ikke ændrer sig)

Nicki (GWiZ) - ( #200508060256 )
Skrevet 06-08-2005 Kl. 02:56
Fornemme resultater. Godt arbejde Kristian. Jeg regner med at der kommer en hel iXBT artikel op en af dagene.

Steffan - ( #200508061849 )
Skrevet 06-08-2005 Kl. 18:49
Det er et flot stykke arbejde Kristian (: Det er jo ganske interresant resultater.

Steffan - ( #200508061853 )
Skrevet 06-08-2005 Kl. 18:53
At det så måske er den forkerte artikel og skrive dette i er en anden sag. De kort er PCIe og denne test belyser AGP kort. Så vidt jeg er informeret er 7800GTX ikke at finde til AGP port.

SKO - ( #200508101811 )
Skrevet 10-08-2005 Kl. 18:11
Argh!

Dollas - ( #200508111008 )
Skrevet 11-08-2005 Kl. 10:08
Hvorfor udelukke GeForce 6800 da det PT er det kort der er en af de mest solgte og samtidig yder mest pris kontra ydelse ?

Opløsning som i snakker om, 1600x1200 eller 1280x1024, vil jeg lige indskyde at, de fleste gamere som har en 19" TFT har en max opløsning på 1280x1024, men hvis du feks. har en 20,1" eller mere, stiger standard opløsningen dvs at 1600x1200 er standard (også max mener jeg på 20,1". Så på større skærme kan man godt bruge den opløsning selvom man har TFT skærm.

Synes dog det er forkert at udelukke et så solgt kort, Når nu Tomshardware allerede har lavet den for jer :0).

Ville dog gerne se en test af et 6800 med åbnet Pipelines og Vertex Shaders

Har selv lige erhvervet mig et Asus V9999 til 1200 og været en af de heldige der kunne soft modde til 16,6
Dollas

Kristian E - ( #200508112032 )
Skrevet 11-08-2005 Kl. 20:32
Til Dollas
"Har selv lige erhvervet mig et Asus V9999 til 1200 og været en af de heldige der kunne soft modde til 16,6"
Du var netop heldig! Hvis vi skulle inkludere den slags enkeltstående tilfælde i ydelse/pris beregninger, skulle vi vide, hvad chancen var for at få et "heldigt" kort... Det er desuden umuligt at spå om fremtiden for en sådan risiko/sandsynlighed...
Fakta er, at Geforce 6800 yder 2FPS i F.E.A.R, mens 6800GT yder 17! Det er et forhold på 1 til 4 i pris/ydelse !
Geforce 6800 klarer sig dog bedre i end 6600GT (som er lidt dyrere) i de andre tests:

Jeg har inkluderet Doom 3 og 6800 i beregningerne (Jeg har husket at tage gennemsnittet i Chronicles of Riddick og FarCry, så de ikke kommer til at tælle mere end de andre tests):
http://ejlebjerg.frac.dk/7800gtx_6800.TIF
Samme resultater uden medtagelsen af F.E.A.R:
http://ejlebjerg.frac.dk/7800gtx_6800_nofear.TIF
Ydelse og ydelse/pris i FarCry:
http://ejlebjerg.frac.dk/farcry.TIF
Ydelse og ydelse/pris i Doom 3:
http://ejlebjerg.frac.dk/doom3.TIF
Ydelse og ydelse/pris i Chronicles og Riddick:
http://ejlebjerg.frac.dk/riddick.TIF
Ydelse og ydelse/pris i FarCry:
http://ejlebjerg.frac.dk/fear.TIF

Man kunne også lave et søjlediagram, der viste ydelsesforholdet mellem 2 kort i forskellige spil, så man fik en ide, hvad hvert spil var særligt afhængigt af.

Efter flere grubleri er jeg nået frem til, at den optimale fremstilling af grafikkort må være et søjlediagram, som det jeg har lavet. Blot skal ydelse/pris udskiftes med levetid/pris.
Levetiden kan beregnes, hvis man antager, at kortets ydelse (relativt set) halveres hver 18. måned (skønt der jo ikke er tale om en kontinuert udvikling :P), og at (eksempelvis) forrige generations nederste del af highend er det acceptable minimum.
Under de givne forudsætninger:
Hvis nederste del af forrige generations highend yder A %, og det aktuelle kort yder B %, kan man beregne levetiden(mdr) som -(18*ln(A/B)/ln(2)).
Jeg vil inden for en meget overskuelig fremtid bringe sådanne resultater med værdierne 4200TI, Radeon 9800 og FX5900XT som A.


Kristian E - ( #200508112123 )
Skrevet 11-08-2005 Kl. 21:23
Som en appetitvækker har jeg lavet ovenstående perfekte diagram med Geforce 6600GT (500/1000), 6800GT(350/1000), 6800GT(350/700) og 6800 (325/700) med Radeon 9800 (325/580) som minimum.
Jeg har anvendt resultaterne fra
http://www.digit-life.com/articles2/gffx/nv40-11.html
De forrige beregninger stammer fra
http://www.digit-life.com/articles2/digest3d/index.html

I begge tilfælde har jeg anvendt følgende priser:
Geforce 6800GT(350/700) 1639kr
Geforce 6800(325/700) 1149kr
Geforce 6800GT(350/1000) 2200kr
Geforce 6800U(400/1100) 2727kr
Geforce 6600GT(500/1000) 1290kr
Geforce X800XL(400/990) 2478kr
Geforce 7800GTX(430/1200) 3849kr

Resultatet af mine anstrengelser er her:
http://ejlebjerg.frac.dk/levetid.TIF
Det kunnne tyde på, at dollas har ret mht. Geforce 6800 :)
Hvis man sænker minimumskravet (R9800 til GF4200), vil forholdet mellem kortenes levetid per pris ændres til fordel for de langsommere kort. Ikke overraskende kan det altså betale sig at købe billigere, hvis man stiller mindre krav.
Halveringstiden har faktisk ikke noget at sige for forholdet mellem kortenes levetid per pris - den går ud.

Nicki (GWiZ) - ( #200508120644 )
Skrevet 12-08-2005 Kl. 06:44
Kristian E:
Udemærket du ligger anstrengelser i det, men jeg har dog et lille forslag. Kunne jeg få dig til at benytte PNG eller GIF i stedet for TIF? TIF fylder så meget, og gievr sådan set ikke bedre billede end PNG.

Kristian E - ( #200508120740 )
Skrevet 12-08-2005 Kl. 07:40
GIF er da forfærdeligt?
http://ejlebjerg.frac.dk/levetid.GIF
Jeg har lavet en meget pædagoisk enhed for levetid / pris og sat clockfrekvenser, så de uinviede kan se, at der er tale om ASUS 6800GT ved A6800GT...
http://ejlebjerg.frac.dk/levetid.GIF

Man kunne selvfølgelig også tage en procentsats (og ikke et ældre kort) som accepteret minimum.

Kristian E - ( #200508120740 )
Skrevet 12-08-2005 Kl. 07:40
Det sidste link skulle selvfølgelig være:
http://ejlebjerg.frac.dk/levetid.PNG

Nicki (GWiZ) - ( #200508120815 )
Skrevet 12-08-2005 Kl. 08:15
Uf ja, den gif er da godt nok ikke pæn. Jeg tror godt man kan få den til at være pænere med noget Optimized Octree eller noget. Nuvel, så lad mig bare anbefale PNG i stedet, da det både fylder mindre end gif og giver bedre billede. :-)

Kristian " - ( #200508142133 )
Skrevet 14-08-2005 Kl. 21:33
"Optimized Octree"? Hvor finder jeg det i mspaint?

Nicki (GWiZ) - ( #200508142255 )
Skrevet 14-08-2005 Kl. 22:55
Heh, det finder du næppe i mspaint. Få evt. Paint Shop Pro, det bruger jeg. Ellers er der vist også freeware der kan det samme.

Dollas - ( #200508181002 )
Skrevet 18-08-2005 Kl. 10:02
En lille kommentar til Kristian

"Du var netop heldig! Hvis vi skulle inkludere den slags enkeltstående tilfælde i ydelse/pris beregninger, skulle vi vide, hvad chancen var for at få et "heldigt" kort... Det er desuden umuligt at spå om fremtiden for en sådan risiko/sandsynlighed...
Fakta er, at Geforce 6800 yder 2FPS i F.E.A.R, mens 6800GT yder 17! Det er et forhold på 1 til 4 i pris/ydelse !
Geforce 6800 klarer sig dog bedre i end 6600GT (som er lidt dyrere) i de andre tests: "

Ja jeg var heldig, men det var en side bemærkning ;0)

http://www.digit-life.com/articles2/digest3d/0705/itogi-video-f-wxp-aaa-1600-agp.html

Der står Geforce 6800 128MB 325/700 ikke på 2 FPS og det er link til 1600x1280 4xAA og 16xAF så ved ikke helt hvor de 2 FPS i F.E.A.R kommer fra ? godtnok er 6FPS ik meget mere men i den opløsning med 4xAA og 16xAF er der som der også fremgår af testen ikke nogen kort der kan yde over 16FPS har dog ik selv testet meget i F.E.A.R så ved ikke om det er en af de spil der udnytter RAM fra GFX idet det stortset er alle de nye kort med 256MB der yder melle 6-16FPS

Det jeg mente med jeg gerne ville se en test med Asus kortet hvor moddet rent faktisk virker, var mere for at se om der ville være stor performance forskel eller om det ikke gav noget. Som jeg har skrevet på andre fora så er ASUS V9999/TD 128MB det kort der yder bedst kontra pris PT og at der så er en 50/50 chance for at man kan modde det og få det til at yde endnu bedre er jo bare en bonus men ligemeget om man kan eller ikke kan åbne for de sidste 4 pipelinesog/eller den sidste Vertex Shader er det i mine øjne et rigtig godt køb hvis man gerne vil have høj ydelse til lav pris. Vil dog gerne med det samme slå fast at jeg selv ikke spiller games i højere opløsning end 1280x1024 med 4xAA og 8xAF og så alt efter hvilket spil man spiller alt sat på high/max og der er dette kort uovertruffent pris kontra ydelse.

Det blev til en længere smøre og et lille forsvar af mit eget kort :0)

Kristian E - ( #200508191901 )
Skrevet 19-08-2005 Kl. 19:01
Dollas, du behøver slet ikke forsvare dit kort; jeg fandt ud af, at du havde helt ret mht. til ASUS V9999/TD i sidste uge, og derfor har jeg også erhvervet mig et.
Jeg tror også, at jeg kan modde til 16,6; men af en eller anden grund virker det kun i ét spil efter en genstart; jeg får en besked om, at driveren er ikke eksisterer, hvis jeg prøver 2. gang. Kan nvstrap driveren have en indflydelse på det? Den skal vel ikke afinstalleres efter softmod?
Jeg kan clocke hukommelsen til 800MHz stabilt. Jeg har dog ikke prøvet højere endnu (ASUS Smartdoctor understøtter ikke mere).
Når man får tid/mod, kan man vel flashe bios og på den måde hæve spændingen til kernen?
Et andet problem er at quake3 sætter r_picmip til 0 og r_texturemode fra billinear, skønt den skrivebeskyttede config sige picmip 0 og texturemode trillinear. Men ifbm. flytning er jeg blevet skilt fra min 19" skærm, så jeg bruger derfor +set r_mode 6 i "command line", så måske det på en eller anden måde sætter videoindstillingerne tilbage til standard?

Nicki (GWiZ) - ( #200508191941 )
Skrevet 19-08-2005 Kl. 19:41
Kristian E:
"+set r_mode 6" sætter bare opløsningen til 1152x864. Det kan være der ligger en autoexec.cfg, der har andre indstillinger?

Du kan iøvrigt finde en fin autoexec her: http://ucguides.savagehelp.com/Quake3/FPS_visuals.html

Kristian E - ( #200508202041 )
Skrevet 20-08-2005 Kl. 20:41
Det er driverrelateret, configs har intet at sige. r_mode 6 er 1024x768; men jeg flytter ind til min skærm i morgen. Jeg tvivler bare på, at det løser det.
Jeg tror bare ikke, at det kan være hardwarerelateret, når det virker fint efter første genstart efter, jeg har installeret driver.
Jeg vil prøve noget nvcleaner senere...

Dollas - ( #200508222113 )
Skrevet 22-08-2005 Kl. 21:13
Til Kristian E

Glad for at mit indlæg kunne bruges ;0) siden du selv har erhvervet dig kortet.

For at være sikker på at dit Rivatuner mod virker så skal du bruger version 15.6 (ved ikke om der er kommet en nyere efter Nvidia 77.72 er kommet) for at kunne modde kortet. Rivatuner 15.6 som jeg selv benytter understøtter ikke den sidste nye driver altså 77.72. Hvis du har en eller anden form for Virus scanner (Norton, Antivir eller hvad det nu måtte være) så fjern den før du installere Nvidia driveren som nr 1 og der efter rivatuner.. Og du skal genstarte efter rivatuner mod.. har du testet først med Vtex og derefter kun med Pipes eller modsat og så til sidst med begge slået til ? Jeg testede ved standard settings på den facon før jeg satte Core til 350 og RAM til 775. Rivatuner benytter sig af Nvidia driveren henter faktisk informationer gennem den og "aflevere" også på den facon, derfor man kan Soft modde som det hedder på denne facon. Det skulle fungere i alle spil, programmer osv. og ikke kun i et.

Men anyways.. kunne stadig godt tænke mig en test af det som jeg har nævnt i en tidligere tråd :0)

Dollas over and out

Dollas - ( #200508222123 )
Skrevet 22-08-2005 Kl. 21:23
Hov glemte lige..

Ja du kan godt Bios flashe kortet så du kan hæve spændingen eller sætte Pipes og Shaders til at være "åbne" uden at køre rivatuner.

www.guru3d.com ;0) der står hvordan du Bios flasher til at holde dine pipes/shaders åbne uden at skulle hente en anden bios til dit kort så du ændre bare på den bios der allerede er i kortet. Står også lidt hvordan du kan ændre på Bios for at kunne hæve spændingen.

Venter stadig på at få min Zalman VF700-Cu til dette kort, så har ikke set hvilken GPU der er på mit kort, der er dog endnu en "fordel" og det skulle være at en ret stor del at Asus's V9999/TD 128MB (Non DDR3) kort skulle have en GeForce6800 GT GPU ..

Vil dog lige tilsidst SKAM rose dette kort!!!!

Det sparker ASS x200 iforhold til alle andre kort der koster op til 2,5x så meget

Dollas håber det hjælper lidt

kQleskabsindianer - ( #200508222136 )
Skrevet 22-08-2005 Kl. 21:36
For en ret fyldestgørende guide til hvordan man flasher sit 6800 kort;

Http://www.aphix.dk

Dansk trin-for-trin guide til softmodding af Geforce 6800. Har lige selv åbnet de sidste pipes samt en vertexshader på mit Asus GF6800GE ud fra denne guide, og kan kun anbefale den.

Respekt til aphix :)

I øvrigt; Jeg citere fra siden.
"Og husk nu, jeg tager ikke ansvaret hvis jeres grafikkort brænder af efter dette mod"

Gik selv fra 9655 -> 12349 i 3dmark03 og
fra 3260 -> 4494 i 3dmark05

dejligt resultat :)

Mon ikke resten af de indlæg og spørgsmål der refererer til softmodding af 6800 kort er bedre placeret i forum/hardware?



Kristian E - ( #200508270904 )
Skrevet 27-08-2005 Kl. 09:04
Jeg har fundet ud af, at driver-problemerne skyldtes, at jeg anvendte Asus smartdoctors smartcooling.

Nu mangler jeg bare at blive fri for at sætte r_picmip 0 og r_texturemode gl_linear_mipmap_linear i quake3, hver gang spillet startes.
(Jeg har prøvet at sætte "overall quality" til "High Quality")
Så mangler jeg desuden en metode til at bruge smartcooling uden om Asus smartdoctor.

Skriv kommentar
Vi har desværre måttet deaktivere vores gæstebrugerfunktionalitet midlertidigt pga. spam.
Vi håber at få det igang igen så snart vi får lavet en bedre løsning.
Indtil videre er man nødt til at registrere sig som bruger, for at lave kommentarer.

Tryk her for at registrere dig som bruger.

Tryk her for at vende tilbage til forsiden.
Valid HTML 4.01 Valid CSS 3
Copyright © Edb-Tidende 2004-2016
Du skal være logget ind for at kunne deltage i afstemningerne.
Klik her for at komme til login siden.