Processorer ( 11 )
Grafikkort ( 45 )
Software ( 11 )
Ram ( 1 )
Harddisk ( 2 )
Andet ( 9 )
Alle ( 79 )
Grafikkort i November 2011 (Nicki (GWiZ)) kl. 06:09, 12-11-2011

Edb-Tidende lukket på ubestemt tid (mads) kl. 07:49, 13-08-2010

Tylersburg & Bloomfield - Nej det er ikke et Advokatfirma! (Erik Winther) kl. 02:50, 11-07-2009

Ny server, nye problemer (Nicki (GWiZ)) kl. 11:30, 20-10-2008

Diablo III annonceret (Clintin) kl. 21:46, 30-07-2008

Nvidia frigiver Geforce GTX 280/260 (Steffan) kl. 22:32, 27-07-2008

Anmeldelse af Crysis (EG) kl. 00:45, 14-07-2008

Zepto lancerer Nox-serien (Kufad) kl. 18:05, 03-07-2008

DirectX 11 inkluderer Raytracing (MIck) kl. 12:30, 24-06-2008

Opera 9.5 frigivet (Kufad) kl. 11:32, 13-06-2008

Ydelsestest af Quake 4

Skrevet af Nicki T. Hansen (GWiZ), 28. oktober 2005.

For omkring en uge siden udgav Raven Software, id Software og Activision Quake 4, fortsættelsen på 1997s kæmpehit Quake 2. Quake 4 er baseret på grafikmotoren fra Doom 3, og det kan derfor rimeligt antages at grafikken vil være i top. Jeg ser nærmere på ydelse i Quake 4 med de nyeste grafikkort.

INDLEDNING
Denne artikel vil ikke fungere som en anmeldelse af Quake 4, da jeg udelukkende fokuserer på ydelse. Det vil blive vurderet senere, om spillet er godt nok til at blive anmeldt.

Som altid er mit primære fokus opløsningen 1600x1200 med 4xAA og 8xAF, men da der kun er ét spil, vil jeg også kigge på resultater i andre opløsninger og uden kantudjævning.

Denne artikel er baseret på resultater fra følgende artikler:

http://www.firingsquad.com/hardware/quake_4_high-end_performance/
http://www.hardwarezone.com/articles/view.php?cid=3&id=1749


CPU-BEGRÆNSNING..?
Her kigger jeg på hvor høj opløsning Quake 4 skal i, før det ikke længere er begrænset af processoren. Ideen er, at man benytter to forskellige testsystemer, hvor den eneste forskel er processoren. Dette eliminerer fejlkilder og faktorer, sådan at hvis der er forskel i resultaterne, vil det altid skyldes processoren.

Hvis resultaterne bliver ens, er processoren ikke længere flaskehals (og det er formentligt grafikkortet så).


http://www.hardwarezone.com/articles/view.php?id=1749&cid=3&pg=8

I denne test ses en tydelig forskel i de tre "små" opløsninger, hvor den i 1600x1200 er noget mindre. Dette betyder at Quake 4 er begrænset af GeForce 7800 GTX i 1600x1200 med 8xAF (Anisotropisk Filtrering), og at det er begrænset af Athlon 64 3500+ (og måske FX-55) i opløsninger mindre end 1280x1024.

Jeg synes det er lidt tvetydige resultater. Den korrekte måde at finde processorbegrænsninger på, er ved at kigge på resultater fra flere opløsninger og se om de giver det samme. (Fordi processorberegningerne i spillet ikke bliver tungere af at øge opløsningen.) Vi ser dette tydeligt i 800x600 og 1024x768, hvor der næsten ikke er forskel på resultaterne i hvert system. I 1280x1024 går begge systemer ned med ca. 10 fps (Frames pr. sekund). Dette kan ikke skyldes processorbegrænsning, da vi kan se at begge processorer kan klare beregninger svarende til hhv. 80 og 90 fps. Underligt, men nuvel; 1280x1024 er også en underlig opløsning.

Lad os se hvordan det ser ud, når 4xAA (Kantudjævning = Anti-Alias) bliver aktiveret.


http://www.hardwarezone.com/articles/view.php?id=1749&cid=3&pg=8

Her ser vi at testen bliver begrænset af grafikkortet allerede i 1280x1024, og at den underlige begrænsning har rykket sig til 1024x768.


I Quake 4, kan vi således udlede, at hvis man vil spille i høj opløsning (1600x1200+) kan det ikke betale sig at opgradere processor før grafikkort. Grafikkortet er tungere belastet end processoren i dette spil. Man kan desværre ikke drage for mange konklusioner nedad, dvs. man kan ikke udfra disse resultater vurdere (sikkert) om man skulle opgradere grafikkort eller processor, med mindre man har en af de benyttede hardware. Man kan dog drage nogle løse konklusioner udfra disse tal:

Begrænsninger i Quake 4:
Athlon 64 3500+ = ~80 fps (uanset opløsning)
Athlon 64 FX-55 = ~90 fps (uanset opløsning)

I Quake 4 har Athlon 64 FX-55 altså 13 % mere regnekraft end Athlon 64 3500+.

SLI SKALERING
Her ser vi hvor meget mere ydelse man kan hente ved at benytte SLI med GeForce 7800 GTX. Denne test er udført med Athlon 64 3500+, så hvis tesen fra sidste afsnit holder, skulle der ikke være resultater over 80 fps.


http://www.hardwarezone.com/articles/view.php?id=1749&cid=3&pg=8

Swish! Som det tydeligt ses er spillet klart begrænset af processoren i laveste opløsning. SLI er også begrænset i næste to opløsninger.

Merydelse ved brug af SLI:
800x600 = 0 %
1024x768 = 6 %
1280x1024 = 42 %
1600x1200 = 77 % (Maksimalt opnåelig pga. processorbegrænsning = 92 %)

77 % er en respektabel merydelse, men man er netop også nødt til at spille i mindst 1600x1200 med 4xAA og 8xAF for at kunne opnå det. SLI vil ikke betale sig med GeForce 7800 GTX hvis man ikke spiller i højere opløsning, eller med mere kantudjævning.


YDELSE
Systemopsætninger

Firingsquad bruger følgende opsætning:

CPU: AMD Athlon 64 FX-57
BUNDKORT: ASUS A8N32-SLI Deluxe
HUKOMMELSE: 1 GB OCZ DDR400 SDRAM
GRAFIKKORT:
ATi RADEON X1800 XT 512MB
ATi RADEON X1800 XL 256MB
ATi RADEON X800 XL 256MB
DRIVER VERSION: hotfix_xp-2k_dd_ccc_027483a.exe (Catalyst 5.10a, OpenGL hotfix)
nVidia GeForce 7800 GTX
nVidia GeForce 7800 GT
nVidia GeForce 6800 ULTRA
nVidia GeForce 6800 GT
DRIVER VERSION: FORCEWARE 81.85
HARDDISK: 250 GB Maxtor Maxline III SATA w/16mb cache
OPERATIVSYSTEM: Windows XP Professional Service Pack 1
DirectX 9.0c

Hardwarezone bruger følgende opsætning:
(Dette system er også brugt til testsene i de tidligere afsnit.)
CPU: AMD Athlon 64 3500+
BUNDKORT: ASUS A8N-SLI
HUKOMMELSE: 1 GB Corsair DDR400 (Dual channel)
GRAFIKKORT:
ATI Radeon X1800 XT 512MB (Catalyst driver version 8.173.1)
ATI Radeon X800 GTO 256MB (Catalyst version 5.10)
ATI Radeon X1600 XT 256MB (Catalyst driver version 8.173.1)
NVIDIA GeForce 7800 GTX 256MB (ForceWare version 81.85)
NVIDIA GeForce 6800 GT 256MB (ForceWare version 81.85)
NVIDIA GeForce 6600 GT 128MB (ForceWare version 81.85)
HARDDISK: Ikke oplyst
OPERATIVSYSTEM: Ikke oplyst (Windows XP er et kvalificeret bud.)
Kilde: http://www.hardwarezone.com/articles/view.php?id=1749&cid=3&pg=6

Vi ved at Hardwarezones system er processorbegrænset til maksimum 80 fps.


1600x1200, 0xAA + 8xAF "High Quality"

Kilde: http://www.hardwarezone.com/articles/view.php?id=1749&cid=3&pg=7

1. Radeon X1800 XT (512 MB) = 100 %
2. GeForce 7800 GTX = 89 %
3. GeForce 6800 GT = 62 %
4. Radeon X800 GTO = 59 %
5. GeForce 6600 GT (128 MB) = 51 %
6. Radeon X1600 XT = 48 %

Det er et noget broget udvalg, som Hardwarezone stiller for skue her; heldigvis er de nogenlunde i tre niveauer, sådan at der er 3 "par", der er direkte modstandere. X1800 XT yder 12 % mere end 7800 GTX, som yder 44 % mere end 6800 GT. 44 % er ikke særlig meget, i betragtning af at det er det nyeste high-end kort mod sidste generations "lige under high-end". I bunden ser vi at 6600 GT yder 6 % mere end X1600 XT. Lad os se om Firingsquad er enige.


Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/quake_4_high-end_performance/page5.asp

1. Radeon X1800 XT (512 MB) = 100 %
2. GeForce 7800 GTX = 95 %
3. GeForce 7800 GT = 80 %
4. Radeon X1800 XL = 77 %
5. GeForce 6800 Ultra = 65 %
6. GeForce 6800 GT = 58 %
7. Radeon X800 XT PE = 57 %
8. Radeon X800 XL = 51 %

X1800 XT tager igen føringen, men yder kun 5 % mere end 7800 GTX. I niveauet under, yder 7800 GT 4 % mere end X1800 XL, og i kortene fra sidste generation ligner resultaterne de vi har set fra Doom 3 i utallige tests, GeForce kortene sætter X800 på plads; 6800 Ultra yder 14 % mere end X800 XT PE og 6800 GT yder 14 % mere end X800 XL (og 2 % mere end X800 XT PE).

1600x1200, 0xAA + 8xAF "Ultra Quality"
Ultra Quality er det ypperste af hvad Quake 4 kan præstere. Visuelt er der dog ikke den store forskel på de to indstillinger, men ydelsesmæssigt kan det bestemt mærkes. Når man skal spille Quake 4 vil jeg anbefale at man blot benytter High Quality, da man næsten ikke kan se forskel. Nuvel, lad os se hvordan kortene yder i Ultra Quality.


Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/quake_4_high-end_performance/page7.asp

1. Radeon X1800 XT (512 MB) = 100 %
2. GeForce 7800 GTX = 98 %
3. GeForce 7800 GT = 82 %
4. Radeon X1800 XL = 70 %

Her er kun inkluderet kort fra den nyeste generation. 7800 GTX er nu tættere på X1800 XT, som yder 2 % mere. 7800 GT yder 17 % mere end X1800 XL. Hvis vi ser ift. den procentuelle ydelse i High Quality ser vi følgende:

Radeon X1800 XT = 0 %
GeForce 7800 GTX = +3 %
GeForce 7800 GT = +2 %
Radeon X1800 XL = -7 %
Her står % for procentpoint.

X1800 XL bryder sig altså ikke om ultra Quality.

Lad os aktivere kantudjævning, og se hvad resultaterne så siger.

1600x1200, 4xAA + 8xAF "High Quality"


Kilde: http://www.hardwarezone.com/articles/view.php?id=1749&cid=3&pg=7

1. GeForce 7800 GTX = 100 %
2. Radeon X1800 XT (512 MB) = 97 %
3. GeForce 6800 GT = 74 %
4. Radeon X800 GTO = 62 %
5. Radeon X1600 XT = 51 %
6. GeForce 6600 GT (128 MB) = 44 %

Resultaterne ændrer sig noget ift. resultaterne uden kantudjævning. Her tager GeForce 7800 GTX føring, og yder 3 % mere end X1800 XT. I mellemklassen yder 6800 GT 19 % mere end X800 GTO, og i bunden yder Radeon X1600 XT 16 % mere end 6600 GT. Hvis vi sammenligner med resultaterne uden kantudjævning ser vi følgende forskelle:

GeForce 7800 GTX = +11 %
Radeon X1800 XT (512 MB) = -3 %
GeForce 6800 GT = +12 %
Radeon X800 GTO = +3 %
Radeon X1600 XT = +3 %
GeForce 6600 GT (128 MB) = -7 %
Her står % for procentpoint af relativ ydelse ift. ydelse uden kantudjævning.

Dette kan måske forvirre lidt, men hvad man stort set kan udlede er at 7800 GTX og 6800 GT rigtig godt kan lide kantudjævning i Quake 4. 6600 GT er ikke specielt glad for det, hvilket er forståeligt da den kun har 128 MB RAM. I disse tal kunne man afveje at det er to forskellige kort der er 100 % i hver test, men da det kun benyttes som en oversigt, har jeg valgt ikke at lægge for meget unødigt arbejde i det.



Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/quake_4_high-end_performance/page7.asp

1. Radeon X1800 XT (512 MB) = 100 %
2. GeForce 7800 GTX = 82 %
3. Radeon X1800 XL = 78 %
4. GeForce 7800 GT = 70 %
5. GeForce 6800 Ultra = 56 %
6. Radeon X800 XT PE = 53 %
7. GeForce 6800 GT = 50 %
8. Radeon X800 XL = 48 %

X1800 XT tager her en noget mere betragtelig føring og yder 22 % mere end 7800 GTX. X1800 XL holder sig også 11 % foran sin direkte modstander 7800 GT. Forskellene udligner sig selv mere i den lavere ende, med 6 % forskel på X800 XT PE og 6800 Ultra, og 4 % forskel på X800 XL og 6800 GT, begge i GeForce's favør.

Vi kan nu sammenligne med resultaterne uden kantudjævning, og se hvilke kort der er "gladest" for at aktivere det:

Radeon X1800 XL = +1 %
Radeon X1800 XT (512 MB) = 0 %
Radeon X800 XL = -3 %
Radeon X800 XT PE = -4 %
GeForce 6800 GT = -8 %
GeForce 6800 Ultra = -9 %
GeForce 7800 GT = -10 %
GeForce 7800 GTX = -13 %
% er her en form for relativ procentpoint.

Dette taler jo sit klare sprog. Radeon kortene vil meget gerne aktivere kantudjævning i deres tests. Bemærk at dette kun er procentuelt relative resultater, dvs. du vil aldrig få 1 % mere ydelse med X1800 XL ved at aktivere kantudjævning, du vil derimod få 1 % mere ydelse end hvis du gjorde det samme for X1800 XT (og på samme måde ville du få 14 % mere relativ ydelse end 7800 GTX hvis du aktiverede kantudjædning).

1600x1200, 4xAA + 8xAF "Ultra Quality"

Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/quake_4_high-end_performance/page8.asp

1. Radeon X1800 XT (512 MB) = 100 %
2. GeForce 7800 GTX = 84 %
3. GeForce 7800 GT = 69 %
4. Radeon X1800 XL = 60 %

X1800 kortene placerer sig i toppen og bunden. X1800 XT yder 19 % mere end 7800 GTX, og 7800 GT yder 15 % mere end X1800 XL. Lad os se den relative forskel ift. resultaterne uden kantudjævning:

1. Radeon X1800 XT (512 MB) = 0 %
2. GeForce 7800 GTX = -14 %
3. GeForce 7800 GT = -13 %
4. Radeon X1800 XL = -10 %

Radeon X1800 XT får tydeligvis mest ud af at aktivere kantudjævning. Man kunne formode at de 512 MB RAM giver en ekstra "edge" til X1800 XT.

SLI ydelse - 1600x1200, 4xAA + 8xAF "High Quality"

Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/quake_4_high-end_performance/page9.asp

1. GeForce 7800 GTX SLI = 100 %
2. GeForce 7800 GT SLI = 94 %
3. GeForce 6800 Ultra SLI = 81 %
4. GeForce 6800 GT SLI = 72 %
5. GeForce 7800 GTX = 62 %
6. GeForce 7800 GT = 53 %
7. GeForce 6800 Ultra = 43 %
8. GeForce 6800 GT = 38 %

Hvad man formentligt først ser, er at kun SLI er testet, ikke Crossfire. Derfor er der kun nVidia grafikkort i denne test. Resultaterne er som man kunne forvente dem; man kan måske mistænke testen for at være processorbegrænset med 7800 GTX, men dette er ikke sikkert.

Merydelse ved brug af SLI:
GeForce 7800 GTX = +61 %
GeForce 7800 GT = +77 %
GeForce 6800 Ultra = +88 %
GeForce 6800 GT = +90 %

6800 GT for næsten optimal (100 %) merydelse, hvilket er imponerende. Lad os se om resultaterne ligner hvis vi sætter den visuelle kvalitet op i Ultra Quality.

SLI ydelse - 1600x1200, 4xAA + 8xAF "Ultra Quality"

Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/quake_4_high-end_performance/page9.asp

1. GeForce 7800 GTX SLI = 100 %
2. GeForce 7800 GT SLI = 89 %
3. GeForce 7800 GTX = 68 %
4. GeForce 7800 GT = 56 %
5. GeForce 6800 Ultra SLI = 54 %
6. GeForce 6800 GT SLI = 48 %
7. GeForce 6800 Ultra = 30 %
8. GeForce 6800 GT = 25 %

Her yder den nye generation mere end SLI med de gamle kort. Ultra Quality må være optimeret til 7800 serien, eller omvendt.

Merydelse ved brug af SLI:
GeForce 7800 GTX = +47 %
GeForce 7800 GT = +59 %
GeForce 6800 Ultra = +80 %
GeForce 6800 GT = +92 %


KONKLUSION OG AFSLUTTENDE KOMMENTARER
Da der er benyttet så mange forskellige indstillingsmuligheder i disse tests, mener jeg ikke jeg bør udlede et sammenlagt diagram, da det vil give et for skævt resultat ift. den enkelte test. Jeg vil derfor indele disse resultater i tre dele:

- 1600x1200, 0xAA + 8xAF i High og Ultra Quality
- 1600x1200, 4xAA + 8xAF i High og Ultra Quality
- 1600x1200, 4xAA + 8xAF, SLI resultater

Desværre er alle kort ikke testet i alle tests, og derfor vil det også give skæve resultater. nuvel, lad os kigge på resultaterne.



Uden kantudjævning tager X1800 XT føringen, og yder 6 % mere end 7800 GTX. 7800 GT yder 9 % mere end dens direkte modstander X1800 XL.

En vigtig detalje er, hvor mange tests de enkelte resultater er udregnet fra:
[navn] = [antal tests]
Radeon X1800 XT (512 MB) = 3
GeForce 7800 GTX = 3
GeForce 7800 GT = 2
Radeon X1800 XL = 2
GeForce 6800 Ultra = 1
GeForce 6800 GT = 2
Radeon X800 XT PE = 1
Radeon X800 GTO = 1
Radeon X800 XL = 1
GeForce 6600 GT (128 MB) = 1
Radeon X1600 XT = 1

Bemærk dog at X1800 XT og 7800 GTX er med i alle tests, og derfor bør resultaterne ikke blive alt for misvisende.

Lad os se resultaterne med kantudjævning.



X1800 XT placerer igen i toppen, og yder 11 % mere end 7800 GTX. Der er kun 1 % forskel på 7800 GT og X1800 XL, i 7800 GTs favør.

Igen er alle kort ikke repræsenteret i alle tests:
[navn] = [antal tests]
Radeon X1800 XT (512 MB) = 3
GeForce 7800 GTX = 3
GeForce 7800 GT = 2
Radeon X1800 XL = 2
GeForce 6800 Ultra = 1
GeForce 6800 GT = 2
Radeon X800 XT PE = 1
Radeon X800 GTO = 1
Radeon X800 XL = 1
GeForce 6600 GT (128 MB) = 1
Radeon X1600 XT = 1

Til sidst kommer ydelsen med SLI kort.



Disse resultater er som forventet.

Merydelse ved brug af SLI:
GeForce 7800 GTX = +54 %
GeForce 7800 GT = +67 %
GeForce 6800 Ultra = +84 %
GeForce 6800 GT = +88 %

Igen får man mest ud af at benytte SLI med det "svageste" kort. Man kan formode at 7800 GTX i SLI er begrænset af processoren, men dette er ikke sikkert.

Og det var det for denne gang. Jeg glæder mig til at se Quake 4 inkluderet i andre tests, da det trækker masser af tænder ud, og stadig understøtter nærmest alt. SLI fungerer upåklageligt, og jeg ser frem til at se Crossfire testet med det.


Kommentarer
Skriv kommentar

Kimi Räikkonen - ( #200510280931 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 09:31
Det ser alligevel ud til, at 1800 XT går hen og bliver hurtigste kort på markedet. Måske endda ret markant, hvis udviklingen fortsætter.

Jakob - ( #200510281045 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 10:45
Ja, X1800XT 512 MB! Misforstå mig ikke, hvis jeg er nogen fanboy er det til ATIs side. Jeg er dog lidt skuffet over deres nye kort. Så lang tids udvikling og research, og så kommer de med et kort som er godt, men på ingen måde suverænt. Hvis de havde testet med 256 MB, ville billedet nok have været anderledes.

Mick - ( #200510281237 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 12:37
Rolig nu! Lad os nu se nogle driver-optimeringer. De hentede +30% i OpenGL (DOOM III og Quake IV) så det er ALT for tidligt at være skuffet m.v.

Mandak - ( #200510281334 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 13:34
Nvidia kommer med en 512MB udgave af 7800GTX den 7. november, 512MB er udviklingen. Flere tests viser da også at nogle af de nye spil levere flere fps ved 512MB, så det er ikke ATI der er noget galt med. Det er nVidia der for en gang skyld er bagud med deres hardware.

Man...

fallensmurf - ( #200510281619 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 16:19
Hmmm... Havde Gigabyte ikke gang i og udvikle mobo's med dual SLI (4 nvidia kort)? Gad godt og se en sådan løsning i tests.. Ydermere hvis det så er nvidia kort med 2 gpu'er.. det ville give 8 gpu'er i alt hvis jeg ellers kan regne.. lol
tror dog ikke rigtigt driverne er til det meen det lyder lidt langt ude alligevel.. -bare en tanke:)

Sven - ( #200510281627 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 16:27
Umiddelbart et flot resultat fra ATI's side, men jeg vil give Jakob lidt ret. I betragtning af, at de har haft ½ års mere udvikling, burde ATI's kort stikke mere frem, faktisk så meget, at man burde teste ATI's 256MB mod Nvidia's 256MB, så ikke der drages fordel af mere RAM. Man kunne så inkludere 512MB kortene, når begge konkurrenter har dem klar.
Ovenstående er i mine øjne lidt "mudret", da man ikke umddelbart kan sige hvad der er ATI's fortjeneste og hvad der er 512MB<>256MB der giver forskellen.
Men bestemt dejligt at se, at Nvidia har fået seriøs konkurrence på "hjemmebane" (OpenGL), det kan måske få dem til at vågne op, og lave driveroptimeringer til os med 7800GTX kort :-)

ATI har (medmindre det er pga de 512MB) oppet sig gevaldigt i OpenGL, men hvis tidligere tests skal stå til troende, så er det med et dyrere kort der larmer en hel del mere. Jeg ved dog ikke om det var "proto-typen", anyone?
Det jeg har læst om ATI's topmodel er mere larm, fylder 2 slots pga stor køler/blæser, samt det bruger mere strøm end Nvidia's 7800GTX, Holder det stadig, eller har ATI også her overgået Nvidia nu?

Sven - ( #200510281628 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 16:28
Undskyld, Nicki. jeg glemte at skrive, at din artikel er flot arbejde!

Clintin - ( #200510281721 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 17:21
Fint arbejde, som andre vil jeg også endnu en gang udtrykke min skuffelse over ATI, et stykke hen ad vejen kan mit 6600gt holde trit med x1600xt, og bliver ingen gang voldsomt overhalet af x800xl, og ud AA og AF er det endda hurtigere.
Som andre siger så burde x1800xt være langt hurtigere end 7800gtx, og skulle det vise sig at det kun er de 512ram der er forskellen, så har ATI endnu en gang tabt, men alt i alt imponerer hverken ATI eller nVidias nyeste generation, i forhold til forrige generation.

MKW - ( #200510281738 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 17:38
Der er vel mere fremtid i kort med dual GPU og fx. 512Mb RAM end i dual SLI / X-Fire...

Gad vide hvem der bestiller alle de tests, det virker jo meget som om hensigten med hardwarezone's test var, at udråbe X1800XT 512Mb som en klar "vinder" over 7800GTX 256Mb...

flot artikel ;o)

Alex - ( #200510281739 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 17:39
nu har quake enginen nu også været ret god ved nvidea kort :p helt tilbage fra q3 samt den q1 motor i hl. Her ser man jo ikke den generelle ydelse.. Kun hvilket kort der er bedst i 1600*1200 i quake 4.. Men hvis man kun skal spille q4 (som mig) så er nvidea da vejen frem.. vil gerne se resultater i 800*600 low. Da det er det jeg regner med at spille.. Tror et 6600 gt eller 6800 giver mest for pengene til mig :>
Men ellers en god artikel.

Fup - ( #200510281742 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 17:42
Hej

Når der bliver skrevet x800xt pe, menes der vel x850xt pe =)

Vh Fup

Nicki (GWiZ) - ( #200510281755 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 17:55
Fup:
Ja, det er en tanketorsk fra min side. X800 XT PE betyder X850 XT PE. :-)

Mick:
Firingsquad brugte den OpenGL hotfix som ATi udsendte. Det ville være fremragende hvis de kunne hente endnu mere, men jeg har mine tvivl.

Alex:
Hvis du spiller i 800x640 med low, så vil spillet helt sikkert være processor-begrænset. I så fald skal du bare have et kort der kan matche din processor.

Luke - ( #200510281816 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 18:16
Folk bliver hele tiden ved med at sige at Ati burde have lavet et bedre kort nu da de har haft et halvt år længere tid til det, men dette er jo slet ikke tilfældet. Kortet blev jo tappet ud for over et halvt år siden, og det halve år er kun brugt på at finde den dumme fejl som gjorde at kortene ikke kunne køre en højere frekvens.!.
Vi havde altså fået det samme kort for et halvt år siden hvis ikke det var for brøleren.(Dette er ihvertfald min opfattelse. Ret mig hvis det er forkert!)

@GWIZ
Jeg synes at du har en ordentlig misser i denne test.
De to test-sider bruger hver deres driver til 1800XT i testene af grafikkortene og du kan derfor ikke ligge de to siders resultater sammen i slutningen af artiklen. Dette ville svare til at du sagde at driveren var et gennemsnit af de to drivere.
Ati har jo netop lige fået lavet nogle nye drivere som har ændret billedet af 1800XT lidt.(yder nu meget bedre under OpenGL som Mick siger)

Kilde: http://www.theinquirer.net/?article=27236


For lige at udpensle det med Ultra settings:
Ultra settings i Quake 4 betyder at alt texturen ikke er optimeret på nogen måde. Dette gør at texturen fylder utrolig meget i forhold til ellers. Dette gør at vi for første gang rigtig ser en effekt af 512 mb på grafikkortet. Dette er nok grunden til at XL klarer sig så meget dårligere end XL. Det kan så undre en lidt at 7800GTX alligevel klarer sig så godt når det kun har 256MB ram!
Det med optimeringen kan sammenlignes med at komprimere et billede i Jpeg. Det er "næsten" umuligt at se forskel på om kvaliteten er på 80%, 90% eller 100% men et digital billede på 5Mpixel fylder omkring 2,4MB, 1,8MB og 1,2MB i hhv. 100%, 90% og 80% Jpeg optimering. (100% svarer nogenlunde til at man har billedet som bitmap).

teamet - ( #200510282047 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 20:47
MKW:
"Der er vel mere fremtid i kort med dual GPU og fx. 512Mb RAM end i dual SLI / X-Fire... "

Så skal der jo 1024mb ram på, og så begynder der altså at blive pladsmangel på gfx printet.. For slet ikke at tale om varmen. sli og cross bliver nok lidt endnu skal du se

Sven - ( #200510282236 )
Skrevet 28-10-2005 Kl. 22:36
Luke, selvom det "kun" var den fejl der forsinkede ATI i ca 6 mdr., så er jeg ret sikker på, at mens de ledte, så var andre igang med at udnytte denne ekstra tid. Og jeg tror faktisk det lykkedes for dem at finde noget, siden de kort tid efter dukker op med denne "+30% OpenGL" hastighed. Så jeg synes stadig, som mange andre, at ATI har udnyttet tiden dårligt på trods af dette openGL-hop.

Teamet:
Jeg vil faktisk give MKW ret. Næsten alle kort i dag er 256MB, og med SLI/Crossfire er man oppe på 512MB, så et enkelt kort med dual-GPU og 512MB er stadig Highend. Der er jo absolutet intet vundet ved at have 1024 MB på grafikkortet, og det vil nok vare rigtig længe før det bliver nødvendigt. Næsten alle folk farer jo ud og køber fladskærme, og de fleste kan derefter ikke spille i mere end 1280x1024, enkelte i 1600x1200, men det er stadig kun os gamle CRT folk der kommer højere op i opløsning, og som evt kunne bruge den ekstra ram. I 1280x1024 opløsning er 512MB rigeligt lang tid fremover, tror jeg.

Kristian E - ( #200510290201 )
Skrevet 29-10-2005 Kl. 02:01
Der er problemer med test af ydelse i Quake 4:

Citat:
Quake 4 Timedemo Issues - Josh

In doing some testing yesterday I noticed a nasty little flaw with Quake 4. First I created my own demo, one that spanned from inside to outside environments, then I did timedemos of that demo. After watching it a few times I began to notice quite a few issues with the rendering that was occurring.

The first big thing I noticed is that many of the animated textures on screens, guns, etc. were not being rendered at all. These textures were rendered as black spaces. The second thing I noticed is that explosions were not being rendered at all. When using the grenade launcher it looked like I as just shooting cans of pop at the Strogg and they were dying when it hit them. The biggest problem was that going from outside to inside, the lighting effects were also not properly rendered (and lighting is a big part of the Doom 3 engine).

I have tested this out on both ATI and NVIDIA cards with the latest drivers for each, and the results are the same. Demo playback in Quake 4 appears to be currently broken and does not render the scene correctly. This means that as a timedemo, Quake 4 is pretty useless. The only real way to get good results from Quake 4 is to run Fraps and go through an area where the play is pretty consistent from run to run.

Citat slut

http://www.penstarsys.com/

Problemet begrænser sig muligvis til selvproducerede demoer.

Nicki (GWiZ) - ( #200510290713 )
Skrevet 29-10-2005 Kl. 07:13
Luke:
Du har muligvis ret, men jeg er ikke sikker. Jeg læste "Catalyst driver version 8.173.1" som at være den hotfix, dade til X800 kortenehar brugt, og specificeret driveren som 5.10.

Iøvrigt, så er den præcise forksel på High Quality og Ultra Quality, at på Ultra er der intet der er komprimeret, som du rigtigt skriver, og på High er Diffuse Maps og Specular Maps komprimeret.

Kristian E:
Det lyder ikke godt. Hardwarezone brugte deres egen demo (jf. http://www.hardwarezone.com/articles/view.php?id=1749&cid=3&pg=7 ) og jeg tror også Firingsquad gjorde det samme. Det er dog underligt at ingen af de to sites rapporterer fejlen som PenStar Systems finder.

terfy - ( #200510291203 )
Skrevet 29-10-2005 Kl. 12:03
I like good & fast graphic..

Hehe..

syns det er godt at ATI tager løbet op med nVidia..
men helt ærligt.. så tror jeg begge kan lave meget bedre kort, og med nyeste teknologi, hvis de tager sig sammen.

skide være med prisen.. hvis bare det kan lade sig gøre..

Clintin - ( #200510292048 )
Skrevet 29-10-2005 Kl. 20:48
Luke er det ikke komplet underordnet at x1800xt næsten har været færdigt et halvt, så længe det ikke er færdigt. Jeg har personligt in´gen interesse i at købe et kort der næsten er færdigt, ligesom jeg heller ikke vil betale 400kr for en betaversion af et spil.
Det eneste der tæller i kapløbet er hvornår kortet er helt færdigt, og om de også kan leve op til efterspøgslen, jeg ved ikke om ATI får problemer med at levere, men ydelsesmæssigt skuffer de ligeså meget som 5800U gjorde mod 9700pro i sin tid.

Mick - ( #200510292144 )
Skrevet 29-10-2005 Kl. 21:44
Sven: De 2 x 256 MB i en SLI konfiguration bliver IKKE anvendt som på samme måde som hvis du havde *eet* grafikkort med 512 MB.

Begge kort skal kunne indeholde de anvendte texturer. De ekstra 256 MB som man får i et X1800XT 512 MB er en ret vigtig parameter vil jeg mene (også selvom de ikke nødv. udnyttes optimalt endnu).

Clintin: Selvom et kortet er klart så er det uanvendligt hvis driverne ikke er. Og begge lejre har fjumret her, men mine egen erfaring med begge lejres kort & drivere (har været med siden Voodoo Graphics dukkede op *S*) får mig stadig til at foretrække ATI sammenlagt.

Iflg. ATI - og det må vi så afvente at se om det passer - så mener de at der kan hentes mange % i mange andre spil ditto (ved at reprogrammere MC'en).

Selv har jeg forlængst besluttet at ATI skal have ca. 1 måned efter lancering af XT'en inden jeg afgør om jeg skal have endnu et 7800GT til et SLI-setup - eller om jeg skal skifte til Crossfire MB + X1800XT. I løbet af den måned har de så chancen for at vise om de kan præstere andre lovende driver-optimeringer der IKKE rører ved billedkvaliten.

Luke - ( #200510300156 )
Skrevet 30-10-2005 Kl. 01:56
@Clintin
Det jeg sagde om at kortet har været "færdigt" i et halvt år var på ingen måde et forsvar for Ati. Det eneste jeg siger er at de ikke ikke har ændret på designet det sidste halve år, og at man derfor ikke skulle have forventet noget som var milepæle foran Nvidias kort grundet i den senere udgivelse.
Jeg ser derfor også mere frem til deres 580 da der ikke skulle have været problemer med det..

Sven - ( #200510300230 )
Skrevet 30-10-2005 Kl. 02:30
Mick skrev:
Sven: De 2 x 256 MB i en SLI konfiguration bliver IKKE anvendt som på samme måde som hvis du havde *eet* grafikkort med 512 MB.

Begge kort skal kunne indeholde de anvendte texturer. De ekstra 256 MB som man får i et X1800XT 512 MB er en ret vigtig parameter vil jeg mene (også selvom de ikke nødv. udnyttes optimalt endnu).


Ja, du har ret, det vidste jeg egenligt godt. Men så synes jeg til gengæld, at MKW har endnu mere ret, når han er fortaler for et DobbeltGPU kort på 512MB fremfor SLI/Crossfire på 2x256

Mick - ( #200510301049 )
Skrevet 30-10-2005 Kl. 10:49
Naturligvis ;o) - det venter jeg også vil ske. Men hvis nu et sådant kort også lader sig anvende til en SLI eller Crossfire løsning gør det nu heller ikke spor *G*.

Clintin - ( #200510301414 )
Skrevet 30-10-2005 Kl. 14:14
Luke jeg tog det heller ikke som et forsvar af ATI. Jeg tror bare at det er en dårlig undskyldning fra ATI, og den forbliver dårlig ligemeget om den er rigtig eller forkert.

teamet - ( #200510301821 )
Skrevet 30-10-2005 Kl. 18:21
off topic..
Hvis man har en dualcore gfx-kort med 512 mb ram, så vil 256 gå til den ene core og 256 til den anden. Hvis man derfor gerne vil have 512 mb ram til rådighed, skal der være 1024 på kortet.

Dualcore er dyrt at producere, og vil derfor formentligt ikke komme på markedet, før man ikke kan grave mere ydelse frem ved konventionel udvikling. Ligesom man nu ser det på processormarkedet.

Desuden vil markedet også være småt.. Forestil jeg et kort der koster min. 2x 3500kr, som man derefter skal sætte i sli/xfire med et lignende kort.. Jeg ville i hvert fald hellere have et sony bravia så.

Clintin - ( #200510301940 )
Skrevet 30-10-2005 Kl. 19:40
14.000kr for et grafikkort, det er da ikke så slemt(hvis man har alt for mange penge).

Hamsterfactor - ( #200510302337 )
Skrevet 30-10-2005 Kl. 23:37
Fandt denne artikel gennem EDB-priser.

http://www.tweak.dk/tests2.php?id=614

Jeg læser jo ellers aldrig andet end denne side......

Hamsterfactor
c,")

kQleskabsindianer - ( #200510310926 )
Skrevet 31-10-2005 Kl. 09:26
Lol slap af, en 80 w ekstern forsyning bare til at køre et grafikkort :) Det kort bruger næsten samme forsyning som min bærbare pc, omg!

Kimi Räikkonen - ( #200510311856 )
Skrevet 31-10-2005 Kl. 18:56
Når i nu snakker om memory, så can ATi's X1800 controller faktisk adressere 1024 MB:

http://www.theinquirer.net/?article=27336

Desuden understøtter den allerede GDDR 4.

Det ville bare være lidt federe, hvis man kunne købe kortet.....

DanishWiking - ( #200511010724 )
Skrevet 01-11-2005 Kl. 07:24
kanon artikel - flot arbejde.

Savner nok lidt en pris/ydelse - men det skyldes måske at mange af de nye X1800XT/X1600XT kort ikke er prissat endnu ?

I midtrange finder jeg det da interessant at X1600XT er så relativt godt med. Det bliver spændende at følge udviklingen i prisen i det segment - i hverte for os fattige som kun har DKK 2000,- i grafikkort-budgettet :)

Nicki (GWiZ) - ( #200511011756 )
Skrevet 01-11-2005 Kl. 17:56
DanishWiking:
Både og - jeg overvejede at pris/ydelse men da de nye Radeon kort ikke er prissat, ville jeg ikke. Desuden ville jeg bare have artiklen ud hurtigt. Jeg havde overvejelser om at opdatere artiklen med pris/ydelse, men grundet familiær krise, har jeg ikke haft tid. Edbpriser har fået priser på X1800 kortene nu, så jeg vil lige sysle med at opdatere artiklen i aften.

Hamsterfactor - ( #200511040644 )
Skrevet 04-11-2005 Kl. 06:44
>> kQleskabsindianer.

SHG har nu det ovennævnte kort til 6899kr. Limeted edition eller ej, så er det sq en heftig pris for et nummereret grafikkort.

http://www.shg.dk/link.asp?goto=infobox&varenr=341116

I wonder why they bother?

Hamsterfactor
c,")

Kimi Räikkonen - ( #200511071903 )
Skrevet 07-11-2005 Kl. 19:03
7800 GTX med 512 MB er prissat 100 US$ over X1800 XT.

Kimi Räikkonen - ( #200511072048 )
Skrevet 07-11-2005 Kl. 20:48
.......det kan jeg jo sagtens påstå.

Her er så et link også:

http://www.theinquirer.net/?article=27492

DanishWiking - ( #200511101417 )
Skrevet 10-11-2005 Kl. 14:17
http://pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=6554

spændende at se test af x1600 mod 6800 GS

Der er sikkert mange julegaver gemt her ..... :)

carsten - ( #200511171439 )
Skrevet 17-11-2005 Kl. 14:39
Ja det er for dyrt, men de falder jo i pris på et tidspunkt og nu kommer xbox 2 snart ;) så jeg ved godt hvor mine penge skal smides

Skriv kommentar
Vi har desværre måttet deaktivere vores gæstebrugerfunktionalitet midlertidigt pga. spam.
Vi håber at få det igang igen så snart vi får lavet en bedre løsning.
Indtil videre er man nødt til at registrere sig som bruger, for at lave kommentarer.

Tryk her for at registrere dig som bruger.

Tryk her for at vende tilbage til forsiden.
Valid HTML 4.01 Valid CSS 3
Copyright © Edb-Tidende 2004-2016
Du skal være logget ind for at kunne deltage i afstemningerne.
Klik her for at komme til login siden.