Processorer ( 11 )
Grafikkort ( 45 )
Software ( 11 )
Ram ( 1 )
Harddisk ( 2 )
Andet ( 9 )
Alle ( 79 )
Grafikkort i November 2011 (Nicki (GWiZ)) kl. 06:09, 12-11-2011

Edb-Tidende lukket på ubestemt tid (mads) kl. 07:49, 13-08-2010

Tylersburg & Bloomfield - Nej det er ikke et Advokatfirma! (Erik Winther) kl. 02:50, 11-07-2009

Ny server, nye problemer (Nicki (GWiZ)) kl. 11:30, 20-10-2008

Diablo III annonceret (Clintin) kl. 21:46, 30-07-2008

Nvidia frigiver Geforce GTX 280/260 (Steffan) kl. 22:32, 27-07-2008

Anmeldelse af Crysis (EG) kl. 00:45, 14-07-2008

Zepto lancerer Nox-serien (Kufad) kl. 18:05, 03-07-2008

DirectX 11 inkluderer Raytracing (MIck) kl. 12:30, 24-06-2008

Opera 9.5 frigivet (Kufad) kl. 11:32, 13-06-2008

Test af Albatron GeForce 7900 GT 256 MB og Albatron 7600 GT 256 MB

Skrevet af Rasmus Lyberth (kQleskabsindianer), 15. juni 2006.

Never fear, kQleskabsindianer is here. Når vi ikke selv har tid, kommer Rasmus (kQleskabsindianer) til vores hjælp, og udfører denne udmærkede test af Albatron GeForce 7900 GT og 7600 GT. Rasmus har også indvilliget i at skrive fast for Edb-Tidende, hvilket betyder at der forhåbentlig kommer mere end én artikel hver anden måned. Velkommen til Rasmus, og lykke til. - Nicki

n
Cebit 2006 bød blandt andet på nVidia nyheder, i form af G71 (Geforce 7900) og G73 (Geforce 7600) chippene. Siden Cebit har de fleste grafikkortsproducenter frigivet kort med disse chips, og Albatron er ingen undtagelse. Jeg vil i denne artikel se nærmere på deres 7900 GT og 7600 GT kort, deres ydelse, samt overclock af kortene. 7900GT må placeres i mid- til highend klassen, imens 7600 GT placeres i mainstream klassen.



ET KIG PÅ KORTENE


Øverst ser vi Albatron Geforce 7900 GT, og nederst 7600 GT. Albatron har valgt at bruge nVidias referencedesign på begge kort, så der er ikke noget nyt her.

De bruger den samme køler, som ikke ser ud af meget – men fungerer overraskende godt. Den er af 100 % kobber, og føles ret tung i forhold til dens beskedne størrelse. 7900 GT kortet er en smule længere, og skal have ekstra strøm fra et 6 pin PCIE stik – har man ikke sådan et stik fra sin strømforsyning medfølger der et splitterkabel i pakken, så man kan bruge 2 x 12V molex i stedet.

Med hensyn til bundle er der ikke rigtig noget at komme efter. Der medfølger en driver cd, nødvendige kabler, DVI/VGA adapter - altså er bundlen holdt på et absolut minimum. Eneste forskel på de 2 korts bundle er faktisk at der med 7900GT medfølger et strøm splitter kabel.

Som en lille sidenote er begge kort selvfølgelig SLI ready.



Begge kort har 2 DVI stik + TV-OUT, men med den medfølgende adapter kan skærme med almindeligt VGA stik også bruges med kortet.

Det var et hurtigt kig på kortene, for vi skal i gang med det mere interessante – nemlig specifikationer samt tests af kortene.

Specifikationer
GeForce 7600 GT GeForce 7900 GT
Fabrikationsteknologi90 nm90 nm
GPU frekvens560 MHz450 MHz
RAM hastighed700 MHz660 MHz
Antal pixel pipelines1224
Antal vertex enheder58
RAM mængde256 MB256 MB
RAM båndbredde128 bit256 bit


Som det ses er 7600 GT lettere handicappet i sammenligning med storebror 7900GT, da både mængden af pixel pipelines og hukommelsesbåndbredden er halveret. Også mængden af vertex enheder er mindre, om end ikke halveret; hvordan dette afspejler sig i ydelsen vil vise sig i de tests jeg vil udsætte kortene for.

TESTEN
TEST SETUP
Processor: AMD Athlon64 3500+ @ 2,6GHz
Bundkort: ASUS A8N-E (Nforce 4 Ultra)
Hukommelse: G-Skill PC3200 – CL2 – 2 x 512MB
Strømforsyning: NorthQ 4001BX 400W

TEST PROGRAMMER
3DMark 2003
3DMark 2005
Far Cry v. 1,32
F.E.A.R.
Doom 3
The Elder Scrolls IV: Oblivion

RESULTATER
Vi starter med de syntetiske benchmarks, 3DMark2003 og 2005.

3DMark 2003





I 3DMark 2003 er 7900 GT ca. 33 % foran 7600 GT.

3DMark 2005






I 3DMark05 yder 7900 GT ca. 32 % bedre end 7600 GT.

Videre til benchmarks fra spil:

Far Cry



Far Cry er stadig et flot, og ret krævende spil – om end de fleste nyere grafikkort er ved at være så godt med, at det kan afvikles tilfredsstillende i højere opløsninger og detaljegrader.



Uden AA/AF er 7900 GT 20 % foran 7600 GT, og begge kort afvikler Far Cry meget flydende.



Med HDR aktiveret øges forskellen mellem de 2 kort; 7900 GT er nu 59 % foran 7600 GT. Husk på de 256 MB RAM på kortet "kun" har 128 bit båndbredde.

F.E.A.R.



Jeg har brugt den indbyggede standardtest, og er nået frem til følgende:



Jeg regner her kun ud fra gennemsnitsframeraten, hvor 7900 GT er 50 % hurtigere end 7600 GT



Jeg kunne af uforklarlige årsager ikke få lov at aktivere 4xAA på 7600 GT kortet, så jeg brugte softshadows i stedet. Her er 7900 GT 68 % hurtigere end 7600 GT.

Doom 3



Ligeledes et gammelt spil, men som stadig fungerer ok som styrkeprøve for diverse grafikkort. Grafikmotoren er baseret på OpenGL, som Nvidia’s kort generelt er glade for at køre.



1600x1200 kører upåklageligt på begge kort, 7900 GT er ca. 38 % foran 7600GT, som dog stadig leverer stadig meget spilbare framerates.



Når man aktiverer 4xAA og 16xAF knækker filmen igen for 7600 GT; 7900 GT er nu 94 % foran.


The Elder Scrolls IV: Oblivion



The Elder Scrolls IV: Oblivion er nok det mest krævende spil til dato, og jeg har valgt at teste spillet i 1600x1200 med HDR aktiveret. Her er det ikke længere et spørgsmål om det kan afvikles flydende, men om spillet i det hele taget kan afvikles med spilbare framerates.



7600GT kæmper bravt for at holde frameraten i nærheden af 20 fps, imens 7900GT formår at holde sig over 30 – hvilket resulterer i et forspring på hele 78 % til 7900GT.

OVERCLOCKING
Nu skal vi se på hvor meget ekstra kraft der gemmer sig i kortene. Jeg bruger Coolbits til at overclocke med, og overclocker indtil kortet bliver ustabilt. Herefter sænker jeg frekvensen med 5-10MHz til kortet igen er stabilt – hvorefter tests køres igen for at få det endelige resultat.

7600 GT (Standard: 560/700)
Jeg kunne overhovedet ikke overclocke dette kort - ikke engang 10MHz mere på kernen var muligt - min computer frøs simpelthen helt når blot jeg startede en 3D applikation. Efter en smule undren faldt jeg over en guide, hos VR-Zone.com, om voltmodding af 7600 GT. Jeg fulgte guiden, og gav kernen på kortet 1,5V (1,35 standard) samt RAM 2,2V (2,0 standard), og forsøgte igen. Denne lille modificering var lige hvad der manglede, og jeg endte med et stabilt overclock på 620/850, fint resultat – især når man tænker på at dette var med standardkøleren! Det lader til at være spændingen der igen sætter grænsen her, da det ikke giver bedre resultater at montere vandkøling på kortet.

7900 GT (Standard: 450/660)
7900GT kunne overclockes lidt med standard spændingerne. 476/710 blev det til – det er ikke meget, men bedre end ingenting. VR-Zone havde også en voltmod guide til at ligge til dette kort, så det skulle jeg også prøve af... selvfølgelig. :)

Efter en lettere besværlig modding, og 1,6V på kernen endte jeg med et resultat på 600/875! Et MEGET pænt overclock, som dog var tidskrævende og svært at opnå. Standardkøleren kunne ikke følge med her, og allerede ved 1,5V var jeg nødt til at afmontere den og sætte vandkølingen på i stedet. Ved højere clockfrekvenser får jeg artifacts, så jeg tror ikke højere spænding hjælper her.

OVERCLOCK RESULTATER
Så skal vi kigge lidt på resultater efter overclock. Jeg har valgt kun at fokusere på 3Dmark resultater, da jeg mener de viser forskellen i på reference og overclockede hastigheder udmærket – også selvom ydelsen i disse syntetiske testprogrammer ikke nødvendigvis afspejler ydelsen i diverse spil.



I 3Dmark 2003 forøges min score med 7900 GT 18 % efter overclock, imens 7600 GT scoren forøges 14 %.



I 3Dmark 2005 forøges min score med 7900 GT ca. 22 %, hvilket er et rigtigt pænt resultat. Forklaringen på hvorfor dette resultat er højere end i 3Dmark2003 kan skyldes CPU begrænsning. Scoren med 7600GT forøges med 14 %, hvilket stemmer meget godt overens med resultaterne fra 3Dmark 2003.


Alt i alt nogle meget fornuftige resultater, som dog ikke var helt nemme at frembringe. VR-zone opnåede op til 35 % bedre framerates i spil og syntetiske benchmarks, hvilket indikerer at min lettere overclockede 3500+ ikke kan følge med. Deres tests blev kørt på en overclocked Athlon FX-60 og et ASUS A8R32 Deluxe bundkort.

- BEMÆRK VENLIGST! -
At jeg og Edb-Tidendes bagmænd IKKE tager ansvaret for forsøg på voltmodding, og vælger nogle at gå denne vej er det HELT OG ALDELES PÅ EGET ANSVAR! Især 7900 GT skal modificeres fysisk, og det vil sige at garantien med sikkerhed frafalder – går kortet, mod forventning, i stykker, er der dermed INGEN hjælp at hente.

Til de erfarne og/eller eventyrlystne læsere, kan de guides jeg har benyttet til voltmodding findes her:
http://sg.vr-zone.com/?i=3330

STØJ
7600 GT
Referencekølerne på kortene er af udmærket kvalitet, men det er ikke overraskende at de ikke er designet med støjniveau som første prioritet. 7600 GT kortet er meget stille i 2d mode, men så snart der åbnes en 3D applikation spinder blæseren op til et irriterende niveau. Jeg har ikke kunnet finde nogle deciderede målinger af 7600GT’s støjniveau, så I må nøjes med min subjektive vurdering, som lyder:
"Det larmer i hvert fald for meget til jeg syntes det er behageligt at sidde i rum med, men i 2d mode er det meget støjsvagt."

7900 GT
7900 GT er en helt anden sag. Kortet udvikler tydeligvis mere varme end 7600 GT, og da det er samme køler resulteret dette selvfølgelig i markant højere blæserhastigheder. Selv i 2d finder jeg det irriterende, og ønsker man et 7900 GT kort ville jeg enten vælge et med bedre kølesystem, eller simpelthen udskifte den der sidder på som standard (hvorved garantien frafalder). Referencekølingen på dette kort støjer 3,1 Sone (Jf. denne artikel fra hardwaretidende: http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/05/08/31/0383383).




Som det ses er det ikke nogen synlig forskel på de 2 korts kølesystemer.

VURDERING
Albatron GeForce 7600 GT
Det har bestemt været en positiv oplevelse at arbejde med dette grafikkort. Man får megen ydelse for et relativt beskedent beløb, og jeg kan ikke undgå at tænke at nVidia har fornyet succesen fra GeForce 6600 GT. Man skal ikke forvente at køre alle spil i max opløsninger/detaljegrader med AA/AF, men spiller man uden AA/AF får man generelt meget fornuftige billedrater ud af dette lille kort.
Støjniveauet er en faktor man skal huske, men dette kort er med nVidias referencedesign, hvilket gør det nemt at montere en 3. parts køler.

Pakkens indhold begrænser sig til det minimale, men man får hvad man behøver – hverken mere eller mindre.
Jeg har desværre ikke kunnet finde en pris på kortet ved EDBpriser, da netop Albatron kortet ikke er at finde. Derimod findes der flere andre kort med samme referencedesign, og de billigste kan fås for ca. 1250 kr.

Alt i alt er GeForce 7600 GT et meget attraktivt grafikkort, som jeg på det varmeste kan anbefale til de der ikke har lyst til at give 2000+ kr. for et nyt grafikkort. Dog skal man lige overveje om man vil spille med aktiveret AA/AF, da man i så fald kan få problemer i nyere krævende spil.

Karakteren til kortet lander på 82 %.

Albatron GeForce 7900 GT
Her har vi et kort der for alvor vil fremad. Ved standardfrekvenser svarer det ca. til det gamle GeForce 7800 GTX 256 MB. Man får ingen nye funktioner eller teknologier(bortset fra fabrikationen af kernen), så i bund og grund er det "bare" en forbedring af et i forvejen lækkert kort. Har man lidt forstand på elektronik er der chance for at trække MEGET ekstra ydelse ud af kortet, og man ender faktisk næsten på niveau med 7900 GTX – men man må dog stadig nøjes med 256 MB RAM.

At der er sparet så meget på køleren er jeg til gengæld ikke helt glad for, da man får et ret irriterende støjniveau ud af det. Der findes dog mange alternativer, og da kortet ligeledes bygger på referencedesign kan man nemt udskifte køleren på det. Prisen ligger på ca. 2200 kr., hvilket jeg finder meget fornuftigt. Aldrig har kort i denne ende af ydelsesspektrummet været til at købe for den pris. Er man typen der vil spille med AA/AF og højere detaljegrader er dette vejen frem. Der findes selvfølgelig alternativer – men det er få af dem der prismæssigt kan konkurrere med 7900 GT.

Jeg giver kortet 80 % - med et bedre kølesystem ville jeg med glæde have givet 90 %.


Kommentarer
Skriv kommentar

melen - ( #200606191349 )
Skrevet 19-06-2006 Kl. 13:49
Det bliver formegentlig sådan at spillene både kan køre DX9 og DX10. Jeg har læst et sted at de første spil bliver DX9 spil med visse DX10 features.
Både nvidia og Ati er igang med at udvikle GPU'ere til DX10, henholdsvis G80 og R600.

Sune - ( #200606151552 )
Skrevet 15-06-2006 Kl. 15:52
Fin test! Rart med noget mere læsestof i varmen. Overvejer meget om jeg skal købe et 7900gt, istedet for mit 6800 258mb kort. Eller om jeg skal vente til de nye Directx kort kommer.....

Clintin - ( #200606151729 )
Skrevet 15-06-2006 Kl. 17:29
Fin test, dejligt at se lidt aktivitet herinde. Er de to kort nogle du selv har købt eller er det nogle du har lånt?

KristianE - ( #200606151458 )
Skrevet 15-06-2006 Kl. 14:58
Det er godt nok nogle nøjagtige karakterer sammenlignet med 12-skalaen. Måske du burde angive et interval eller en usikkerhed :)

kQleskabsindianer ( Gæstebruger ) - ( #200606151823 )
Skrevet 15-06-2006 Kl. 18:23
#Kristian E
Den fangede jeg ikke lige..

#Sune
Jeg opgraderede selv fra et 6800 256MB, men det var nu lige så meget for at få mig et PCIE bundkort. Men jeg har opnået noget meget tæt på dobbelt grafisk ydelse, så i mine øjne var det pengene værd. Dette er dog 100% afhængigt af om du har bestemt dig for at dit næste kort SKAL være directx 10 kompatibelt. I så fald må du jo vente lidt endnu :)

#Clintin
Jeg voltmodder da ikke på lånte kort? :)

7900GT er mit eget, 7600GT var mit eget - det er solgt igen.

MKW ( Gæstebruger ) - ( #200606190846 )
Skrevet 19-06-2006 Kl. 08:46
DX10 graffikkort virker lidt som en papirtiger opfundet af M$, for i tror vel ikke at spilproducenter koder spil, der kun kan afvikles hos en lille % del købere...

Jeg tror der går mindst et år inden man har en håndfuld gode spil, som kun kan afvikles med Vista / DX10.

7900GT er klart et godt køb nu, og 7900GT SLI om et ½ års tid, hvis man altså sidder med 6800GT/Ultra eller X800.

Steffan - ( #200606171721 )
Skrevet 17-06-2006 Kl. 17:21
I testen kører Rasmus' kort 600/875, hvilket er højere end 500/700.

Wolf_of_dk ( Gæstebruger ) - ( #200606180957 )
Skrevet 18-06-2006 Kl. 09:57
#17 det er selvfølgelig uden Vmod
Faktisk kører mit 550/750 uden Vmod mod testens 476/710 uden Vmod

Det er forresten præcis samme albatron kort

kQleskabsindianer - ( #200606181611 )
Skrevet 18-06-2006 Kl. 16:11
# Wolf
Max OC afhænger af vgpu/vmem's modstande, og dermed hvor meget power gpu + ram får.

Modstande har tolerancer, det vil sige at en given modstand på lad os sige 1000ohm for at holde det i runde tal - kan have en tolerance på +/- 5%

Denne tolerance kan udgøre forskellen der bestemmer om din core får den nødvendige strøm, der muliggør den højere clock.

Betragt det på denne måde, du har været "heldig" at få et af de kort med "dårlige" modstande, der dermed ikke begrænser strømmen helt så meget som det var meningen :)

Det testede kort var jeg tydeligvis ikke SÅ heldig med.

KufaD - ( #200606161137 )
Skrevet 16-06-2006 Kl. 11:37
Fed artikel, Rasmus, og velkommen til ;)

Wolf_of_dk ( Gæstebruger ) - ( #200606161918 )
Skrevet 16-06-2006 Kl. 19:18
Det har godt nok været en dårlig clocker de har fået til testen mit 7900GT kører 500/700 og har ikke prøvet højere endnu, satte den til det med det samme

Martin Knud ( Gæstebruger ) - ( #200607312251 )
Skrevet 31-07-2006 Kl. 22:51

Kan i tage billeder som ikke er rystede?

terfy - ( #200607071406 )
Skrevet 07-07-2006 Kl. 14:06
Jeg synes nu osse de kunne tage at supportere lidt linux-tilhængere som mig.. og ikke "bare" optimere det til DX??

jeg glæder mig til spil bliver gennembrydende til linux.
det ville være fedt.

kQleskabsindianer ( Gæstebruger ) - ( #200607071700 )
Skrevet 07-07-2006 Kl. 17:00
En lille indskydelse..

7900GT kortet har jeg til at køre 645/850 nu, det er ved 1,65Vcore

laver omkring 10600 i 3dmark05 nu

KufaD - ( #200607180053 )
Skrevet 18-07-2006 Kl. 00:53
Det er godt nok stærkt når man tænker på at min puter halter med godt 4000 pts.. o_O

X800 pro, 768 mb ddr, intel p4..

bom-bubber ( Gæstebruger ) - ( #200607191554 )
Skrevet 19-07-2006 Kl. 15:54
jeg tænkte på an manskal bruge en spicel blyant til pencil mod...

kQleskabsindianer - ( #200607300001 )
Skrevet 30-07-2006 Kl. 00:01
#bom-bubber
Jeg brugte en alm stiftblyant.

#DanishWiking
Man får desværre ikke ret meget grafikkort for 1200 :( ikke AGP grafik i hvert fald.
Geforce 7600GS(lidt langsommere end 7600GT) skulle være på vej til AGP, men prisen har jeg ingen info om - dog ville jeg gætte på 1200-1500 kr.

DanishWiking ( Gæstebruger ) - ( #200607282059 )
Skrevet 28-07-2006 Kl. 20:59
Spændende læsning ... Men hvad gør en når man "kun" kan bruge AGP-kort??
Hvad skal man så vælge hvis ens budget er på omkring DKK 1200,- ???

kQleskabsindianer - ( #200609261342 )
Skrevet 26-09-2006 Kl. 13:42
Xbitlabs har også taget et kig på voltmodding af 7900 GT reference kort

Læs artikel her:
http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/geforce7600gt-voltmodding_5.html

Bemærk at der desværre testes på en Sempron :( .. men selve guiden er OK.

kQleskabsindianer - ( #200609271014 )
Skrevet 27-09-2006 Kl. 10:14
Vrøvl.. jeg mente selvfølgelig 7600 GT i ovenstående indlæg

Skriv kommentar
Vi har desværre måttet deaktivere vores gæstebrugerfunktionalitet midlertidigt pga. spam.
Vi håber at få det igang igen så snart vi får lavet en bedre løsning.
Indtil videre er man nødt til at registrere sig som bruger, for at lave kommentarer.

Tryk her for at registrere dig som bruger.

Tryk her for at vende tilbage til forsiden.
Valid HTML 4.01 Valid CSS 3
Copyright © Edb-Tidende 2004-2016
Du skal være logget ind for at kunne deltage i afstemningerne.
Klik her for at komme til login siden.