Processorer ( 11 )
Grafikkort ( 45 )
Software ( 11 )
Ram ( 1 )
Harddisk ( 2 )
Andet ( 9 )
Alle ( 79 )
Grafikkort i November 2011 (Nicki (GWiZ)) kl. 06:09, 12-11-2011

Edb-Tidende lukket på ubestemt tid (mads) kl. 07:49, 13-08-2010

Tylersburg & Bloomfield - Nej det er ikke et Advokatfirma! (Erik Winther) kl. 02:50, 11-07-2009

Ny server, nye problemer (Nicki (GWiZ)) kl. 11:30, 20-10-2008

Diablo III annonceret (Clintin) kl. 21:46, 30-07-2008

Nvidia frigiver Geforce GTX 280/260 (Steffan) kl. 22:32, 27-07-2008

Anmeldelse af Crysis (EG) kl. 00:45, 14-07-2008

Zepto lancerer Nox-serien (Kufad) kl. 18:05, 03-07-2008

DirectX 11 inkluderer Raytracing (MIck) kl. 12:30, 24-06-2008

Opera 9.5 frigivet (Kufad) kl. 11:32, 13-06-2008

Fredagsnyheder

Skrevet af Nicki T. Hansen (GWiZ), 15. september 2006.

DEMOER
  • Sierra har udgivet en demo af F.E.A.R. Extraction Point (udvidelsespakken til F.E.A.R.). Den fylder 552 MB og kan hentes fra følgende sites: Sierra,3D Downloads, 3D Gamers, Gamer's Hell eller Worthplaying.
  • EA Sports har udgivet en demo til FIFA 07, som fylder 562 MB og kan hentes fra 3D Downloads eller Gamer's Hell. Det viser sig at demoen indeholder DirectX 9, hvilket er spild af plads, da alle der spiller på sin computer har det allerede, og derfor har 3D Gamers udgivet en version uden dette, som derfor fylder 33 MB mindre.
  • Codemasters har også udgivet en demo til deres LMA Manager 2007, som fylder 487 MB og kan hentes fra 3D Gamers, Gamer's Hell eller Worthplaying.
  • CDV har er også hoppet med på demo-vognen, og har udgivet en demo af Heroes of Annihilated Empires, som fylder 500 MB og kan hentes fra 3D Gamers, Gamer's Hell eller Worthplaying.
GÅET GULD
  • Det meget ventede rollespil Gothic 3 er nu sendt til dvd-fabrikken, og kan forventes i butikkerne den 13. oktober.
  • Real-time strategispillet ParaWorld er også kommet på en gylden disk, og forventes i butikkerne i slutningen af september.
  • Også rollespillet Mage Knight: Apocalypse er blevet forgyldt, og vil kunne findes i butikkerne den 29. september.
  • Pacific Storm, en hybrid af real-time strategi og actionspil, er også alkymiseret og forventes i de nordamerikanske butikker 1. oktober. Hvornår spillet ankommer i danmark vides ikke umiddelbart.
LAPPELØSNINGER
Som de fleste vil bliver mange spil udgivet halvfærdige, og det er derfor nødvendigt med såkaldte lappeløsninger ("patches") for at få de åbne benbrud til at bløde mindre. Når dette sker bør det ansvarlige firma tvinges til at skrive deres næste spil i FORTRAN, så de kunne lære lektien. På den anden side er der firmaer, som udgiver patches, som ikke er lapper overhovedet, men mini-udvidelsespakker som indeholder alt fra nye baner til markante ændringer i det givne spil - en sådan opførsel bør fremmes i alle firmaer, da de er konger blandt mænd (hvem prøver vi at snyde, er der kvinder der programmerer?). Følgende spil har nu fået udgivet patches:
  • Heroes of Might & Magic V kommer med denne 50 MB download op på version 1.3. Patchen kan hentes fra Worthplaying, 3D Gamers eller GameZone.
  • Vampire: The Masquerade - Bloodlines kommer op på version 2.9 med denne 112 MB store download, som kan hentes fra 3D Downloads, 3D Gamers, Filefront eller Worthplaying.
    (Det skal nævnes at denne patch er uofficiel, da Troika, som udviklede spillet, er nedlagt for lang tid siden, og nogle få brave sjæle har fortsat med at rette på de utallige fejl der er i spillet - det er noget man må tage hatten af for.)
  • Madden NFL 07 kommer nu op på version 2.0 med denne patch, som kan hentes fra EAs FTP server.
  • F.E.A.R. bliver med denne patch til version 1.07, og kan hentes i to forskellige udgaver fra sierras server: 1.06→1.07 (40 MB) og X→1,07 (298 MB)
  • Galactic Civilizations II kommer med denne patch, som kun kan hentes fra det officielle site op på version 1.3a.
UDGIVELSER
Følgende spil kan nu findes i butikkerne:
Faces of War, NHL 07, Joint Task Force, Company of Heroes, LEGO Star Wars II: The Original Trilogy, Age of Pirates, GTR 2 og Broken Sqord: The Angel of Death.

Følgende spil kan ikke findes i butikkerne:
Starcraft 2, Half-Life 3, Crysis, Diablo III, Duke Nukem Forever, System Shock III og S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl.


Kommentarer
Skriv kommentar

klatu
Skrevet 15-09-2006 Kl. 09:59
Uha.. Starcraft 2 i butikker :)

Nu er jeg jo en gammel nar. Så jeg kan stadig huske dengang jeg ventede på at Starcraft blev udgivet.

November/december 1997 sendte Fona en reklameavis ud med et billede af Starcraft boksen. Her skrev det at den var på hylderne fra 1. december.

Jeg tog reklamebladet i hånden og gik ned i den nærmeste Fona butik hvor jeg krævede at få spillet udleveret. Den stakkels ekspedient kiggede på hylderne, kiggede på lageret og ringede til deres leverandør. Herefter måtte han pænt undskylde at deres marketing afdeling tog en chance med reklamerne (Blizzard udskød jo release date på Starcraft rigtigt mange gange. "It comes out when it's done").

Jeg gik storgrinende hjem :)

/Klatu
PS: Jeg har af princip ikke købt noget i Fona siden 1997.

cykelskur
Skrevet 15-09-2006 Kl. 10:05
Company of heroes er sat til at blive udgivet d. 24/9

KristianE
Skrevet 16-09-2006 Kl. 17:07
Hvad skal jeg bruge din mening om Patches til? Det er jo altid en afvejning af kvalitet mod pris/tid... Selv John Carmark begår fejl, og jeg ser ingen grund til, at quake 4 skulle have været skrevet i fortran...
Bare hold dig til at rapportere - EDBtidende er ikke en blog!

Nicki (GWiZ)
Skrevet 16-09-2006 Kl. 17:18
Hehe, jeg kom bare ud på et sidespor med de patches - hvis man ikke vil høre min mening om dem, skal man nok springe over det afsnit.

Min pointe er blot, at alt for mange spil bliver sendt ud alt for tidligt, hvor udviklerne er tvunget til at udsende patches - nogle gange endda før spillet ses i butikkerne - og det er en sørgelig udvikling.

teamet
Skrevet 16-09-2006 Kl. 19:15
system shick 3 kommer vidst ikke.. Det hedder bio shock er jeg rimelig sikker på

Nicki (GWiZ)
Skrevet 16-09-2006 Kl. 21:14
Teamet: Jeg ved det. ;) Der står jo også at de netop ikke kan findes i butikkerne. Udover det, så glæder jeg mig til Bioshock.

MKW
Skrevet 26-09-2006 Kl. 22:28
Gothic 3 er så gået guld.. igen ;o)

Link: http://www.rpgdot.com/#50953

Skriv kommentar
Vi har desværre måttet deaktivere vores gæstebrugerfunktionalitet pga. spam.
Vi håber at få det igang igen så snart vi får lavet en bedre løsning.
Indtil videre er man nødt til at registrere sig som bruger for at lave kommentarer.

Tryk her for at registrere dig som bruger.

Tryk her for at vende tilbage til forsiden.
Valid HTML 4.01 Valid CSS 3
Copyright © Edb-Tidende 2004-2016
Du skal være logget ind for at kunne deltage i afstemningerne.
Klik her for at komme til login siden.