Processorer ( 11 )
Grafikkort ( 45 )
Software ( 11 )
Ram ( 1 )
Harddisk ( 2 )
Andet ( 9 )
Alle ( 79 )
Grafikkort i November 2011 (Nicki (GWiZ)) kl. 06:09, 12-11-2011

Edb-Tidende lukket på ubestemt tid (mads) kl. 07:49, 13-08-2010

Tylersburg & Bloomfield - Nej det er ikke et Advokatfirma! (Erik Winther) kl. 02:50, 11-07-2009

Ny server, nye problemer (Nicki (GWiZ)) kl. 11:30, 20-10-2008

Diablo III annonceret (Clintin) kl. 21:46, 30-07-2008

Nvidia frigiver Geforce GTX 280/260 (Steffan) kl. 22:32, 27-07-2008

Anmeldelse af Crysis (EG) kl. 00:45, 14-07-2008

Zepto lancerer Nox-serien (Kufad) kl. 18:05, 03-07-2008

DirectX 11 inkluderer Raytracing (MIck) kl. 12:30, 24-06-2008

Opera 9.5 frigivet (Kufad) kl. 11:32, 13-06-2008

Ydelse med nVidia GeForce 7900 GTX og GT

Skrevet af Nicki T. Hansen (GWiZ), 20. marts 2006.

NVidia har nu udsendt deres modsvar til ATis nyudsendte X1900 Serie, nemlig GeForce 7900 serien. GeForce 7900 er baseret på grafikchippen G71, som vi tidligere har kigget på rygter fra. ATi og nVidia har nogle forskellige ideer til hvordan det optimale grafikkort skal sammensættes, og det skal blive interessant at se hvilket kort der yder bedst - både spilydelse og strømforbrug - som er hvad jeg kigger nærmere på i denne artikel.

INTRODUKTION
Nu hvor nVidia endelig er ude med deres GeForce 7900 serie kan jeg med rette begynde at sammenligne dem med ATis Radeon X1900 serie. 7900 seriens kerne (G71) er primært en formindskning af G70-kernen til 90 nm, og et markant mindre antal transistorer:

G70: 110 nm, 334 mm2 og 300 mio. transistorer.
G71: 90 nm, 196 mm2 og 278 mio. transistorer.

Til sammenligning er ATis X1900 XTX kerne således:
R580: 90 nm, 353 mm2 og 384 mio. transistorer.

Jeg har lavet et fint lille billede, som viser hvor meget størrelsesforskel der egentlig er på kernerne. Billedet bruger skalaen 1 mm : 10 pixels.



Det betyder at G71 er en betydeligt mindre kerne end G70 og R580, og dette bør komme til at afspejle sig i strømforbruget. Om det viser sig i ydelsen må vi se senere, men faktum er at grunden til R580 er så meget større end G71 primært ligger i de mange pixel shader enheder (24 overfor 48) og så er der visse features som nVidia ikke har regnet for særligt relevante, som ATi har valgt at implementere, så som konstant FP32 processering, high quality anisotropisk filtrering og HDR sammen med Anti-Alias (kantudjævning).

Hvem der har ret i den situation er svær at afgøre, da det er to helt forskellige tankegange: R580 kan mere end G71, men det koster meget i form af størrelse og transistorer. I løbet af denne artikel skal vi gerne have en ide om hvilken tankegang der er den fornuftigste.


TEORETISKE RESULTATER OG SPECIFIKATIONER

GeForce 7900 GTX (G71)Radeon X1900 XTX (R580)GeForce 7900 GT (G71)Radeon X1900 XT (R580)GeForce 7800 GTX (G70)Radeon X1800 XT (R520)
Kerne-frekvens (MHz)650650450625430520
Pixel pipelines (Pixels/Clock)161616161616
Fill Rate (GPixels/s)10,410,47,2106,888,32
Tekstur Enheder (Teksturer/Clock)241624162416
Fill Rate (GTexels/s)15,610,410,81010,328,32
Pixel Shadere244824482416
Fill Rate (GShaderberegninger/s)15,631,210,43010,328,32
Hukommelses-bus (bit)256 GDDR3256 GDDR3256 GDDR3256 GDDR3256 GDDR3256 GDDR3
Hukommelses-frekvens (MHz)800 (="1600")775 (="1550")660 (="1320")725 (="1450")600 (="1200")560 (="1120")
Hukommelses-båndbredde (GB/s)51,249,642,2446,438,435,84
Hukommelses-størrelse (MB)512512256512256256
Teknologi (nm)90909090110130 low-k
MSRP*$499$599$299$549-$599**$599$549


* MSRP = "Manufacturer's Suggested Retail Price" = Anbefalet Pris fra Producenten
** De to priser dækker over Crossfire og non-crossfire udgaven.
Kilder til MSRP: ATi og Firingsquad.


PIXEL PIPELINE FILL RATE

1. GeForce 7900 GTX = 100 %
1. Radeon X1900 XTX = 100 %
3. Radeon X1900 XT = 96 %
4. Radeon X1800 XT = 80 %
5. GeForce 7900 GT = 69 %
6. GeForce 7800 GTX = 66 %

Da alle de ovennævnte kort har 16 pixel pipelines er deres indbyrdes forskel i fill rate udelukkende baseret på grafik-kernens clockfrekvens. GeForce 7900 GTX og X1900 XTX har derfor samme maksimale fill rate i deres pixel pipeline, derved kan vi udlede at evt. forskelle ikke kommer herfra. 7900 GT har en frekvens der er 200 MHz mindre end 7900 GTX og X1900 XTX, og derfor falder den noget bagved; de to topkort yder 45 % mere.


TEKSTURENHEDS FILL RATE

1. GeForce 7900 GTX = 100 %
2. GeForce 7900 GT = 69 %
3. Radeon X1900 XTX = 67 %
4. GeForce 7800 GTX = 66 %
5. Radeon X1900 XT = 64 %
6. Radeon X1800 XT = 53 %

Her har GeForce 7900 GTX en markant højere maksimal fill rate, da den har samme frekvens som X1900 XTX kortet, men har 8 pipelines mere. Der er nu 49 % mellem 7900 GTX og X1900 XTX, og 7900 GT har 3 % mere potentiel ydels end X1900 XTX. Med sine 24 pipelines formår 7800 GTX også at komme op at røre X1900 XTX, som kun har 2 % ydelse mere.


PIXELSHADER FILL RATE

1. Radeon X1900 XTX = 100 %
2. Radeon X1900 XT = 96 %
3. GeForce 7900 GTX = 50 %
4. GeForce 7900 GT = 33 %
5. GeForce 7800 GTX = 33 %
6. Radeon X1800 XT = 27 %


Her har den nye Radeon serie alle fordele, da den har dobbelt så mange pixelshaderenheder som 7900 serien. Dette viser sig da bestemt også når vi beregner den maksimale fill rate for hvert kort. X1900 XTX har en potentiel merydelse på 100 % sammenlignet med 7900 GTX, og X1900 GT har endvidere også en merydelse på 92 % ift. 7900 GTX.


STRØMFORBRUG
En af de meget vigtige faktorer for køb af grafikkort er, udover ydelse, strømforbrug og støjniveau. Vi har desværre ikke nogen resultater med støjniveau, men da det, mere eller mindre, kan udledes fra strømforbruget, kan resultater fra dette give os en god idé om hvor meget køling der skal til det enkelte grafikkort, og derved hvor meget støj der vil være.

Jeg har brugt resultater fra Techreport og AnandTech, som begge har målt strømforbrug på hele systemet. Dette betyder at der er en lille fejlkilde der, men da det kun er grafikkortet der er variabel, bør de indbyrdes forskelle være brugbare resultater.


Vi kigger først på ídle (hviletilstand).


Kilde: Techreport

1. GeForce 7900 GT = 134 Watt = 0
2. GeForce 7900 GTX = 148 Watt = +14
3. GeForce 7800 GTX = 149 Watt = +15
4. Radeon X1900 XT = 150 Watt = +16
5. Radeon X1800 XT = 151 Watt = +17
6. Radeon X1900 XTX = 152 Watt = +18

Forskellene er ikke så store her, men 7900 GT skille sig dog lidt ud ved at være 14 Watt fra nærmeste kort; resten er indenfor 4 Watt af hinanden, som virkelig ikke betyder meget. Lad os se om AnandTech er enige.



Kilde: AnandTech

1. GeForce 7900 GT = 141 Watt = 0
2. Radeon X1900 XT = 147 Watt = +6
3. GeForce 7800 GTX = 152 Watt = +11
4. GeForce 7900 GTX = 156 Watt = +15
4. Radeon X1900 XTX = 156 Watt = +15
Radeon X1800 XT = ikke målt

7900 GT er stadig i spidsen, men X1900 XT er også dernede og bruger kun 6 Watt mere. Strømforbruget i hviletilstand er dog ikke nær så interessant som ved fuld load.



Kilde: Techreport

1. GeForce 7900 GT = 232 Watt = 0
2. GeForce 7900 GTX = 267 Watt = +35
3. GeForce 7800 GTX = 278 Watt = +46
4. Radeon X1800 XT = 298 Watt = +66
5. Radeon X1900 XT = 317 Watt = +85
6. Radeon X1900 XTX = 341 Watt = +109

Her ser vi straks en større forskel. 7900 GTX bruger 11 Watt mindre end 7800 GTX, hvilket er helt fint, i betragtning af at det er har en noget mere aggressiv clockfrekvens. X1900 XTX betaler her prisen for sit høje trasistorantal og bruger hele 74 Watt mere end 7900 GTX. I mellemklassen bruger X1900 XT også hele 85 Watt mere end 7900 GT. Hvis vi ser på forskellen på 7900 GT og GTX er den på 35 Watt - og husk at der er hele 200 MHz frekvensforskel på de to. Man kan formentligt regne med at 7900 GT bliver et godt overclockingskort. Lad os se om AnandTech kommer frem til det samme.


Kilde: AnandTech

1. GeForce 7900 GT = 219 Watt = 0
2. GeForce 7800 GTX = 269 Watt = +50
3. GeForce 7900 GTX = 271 Watt = +52
4. Radeon X1900 XT = 297 Watt = +78
5. Radeon X1900 XTX = 319 Watt = +100
Radeon X1800 XT = ikke målt.

Her bruger 7900 GTX 2 Watt mere end 7800 GTX, og forskellen på 7900 GTX og X1900 XTX er på 48 Watt. Ikke så meget som i Techreports målinger, men stadig betydelige.I mellemklassen er forskellen på 7900 GT og X1900 XT stadig stor - hele 78 Watt.


LOAD minus IDLE
Ved at trække load målingerne fra idle målingerne, kan jeg finde frem til den indbyrdes forskel på grafikkortenes forbrug. Dette fungerer hvis vi antager at resten af systemet yder det samme i alle idle målinger, og på samme måde i load målinger.
(Bemærk at de ikke behøver at yde det samme i load og idle, bare de indbyrdes målinger i hhv. idle og load.
Bemærk endvidere at det kun er forskellen der er interessant, da netto-værdien også indeholder det øvrige af systemets forbrugsforskel.)

[Navn] = [load - idle] = [netto] = [forskel]
Techreport:
1. GeForce 7900 GT = (232 - 134) = 98 = 0
2. GeForce 7900 GTX = (267 - 148) = 119 = +21
3. GeForce 7800 GTX = (278 - 149) = 129 = +31
4. Radeon X1800 XT = (298 - 151) = 147 = +49
5. Radeon X1900 XT = (317 - 150) = 167 = +69
6. Radeon X1900 XTX = (341 - 152) = 189 = +91

Her kan vi se at X1900 XTX bruger 70 Watt mere end 7900 GTX, og at X1900 XT bruger 69 Watt mere end 7900 GT. Ser vi på G70 mod G71, 7800 GTX mod 7900 GTX, bruger det gamle 7800 GTX 10 Watt mere.

AnandTech:
1. GeForce 7900 GT = (219 - 141) = 78 = 0
2. GeForce 7900 GTX = (271 - 156) = 115 = +37
3. GeForce 7800 GTX = (269 - 152) = 117 = +39
4. Radeon X1900 XT = (297 - 147) = 150 = +72
5. Radeon X1900 XTX = (319 - 156) = 163 = +85

Radeon X1800 XT = ikke målt

Igen bruger X1900 XTX betydeligt mere end 7900 GTX, 48 Watt, for at være præcis, og X1900 XT bruger her 72 Watt mere end 7900 GT. 7800 GTX bruger her 2 Watt mere end 7900 GTX, hvilket, selvom det ikke er meget, stadig er en god udvikling. Hvis det bliver ved på den måde skal vi kun 50-60 generationer frem før grafikkortene begynder at lave strøm selv.

Konklusionen på dette siger næsten sig selv; X1900 XTX benytter markant mere end sine modstandere, da den simpelthen er større og mere omfattende. 7900 GTX er en god videreudvikling af 7800 GTX, og er et tydeligt eksempel på evolution - ikke markant nye features, men billigere og bedre udgave af den gamle generation. Lad os se hvilket kort der er bedst i de egentlige resultater fra spiltests.


TESTRESULTATER
Jeg har udvalgt tests i 9 forskellige spil, nogle med flere tests, og nogle med et enkelt. Jeg har generelt holdt mig i 1600x1200 med 4xAA (Kantudjævning) og 16xAF (Anisotropisk Filtrering), men i visse spil er der devieret. F.E.A.R. er testet i 1280x960 i en test, og Battlefield 2 er testet i 1920x1440 i en anden. Desuden har nogle tests HDR (High-Definition Rendering) aktiveret i stedet for AA, da de ikke begge kan afvikles samtidig (med nVidia kort). I hvert tilfælde er det dog min vurdering, at der ikke er nogen anden flaskehals end grafikkortet, og derfor er de resultater inkluderet i den endelige udregning.

De ti spil der er resultater fra er:

Battlefield 2
Call of Duty 2
Far Cry
F.E.A.R.
Guild Wars
Half-Life 2: Lost Coast
Lock On: Modern Air Combat
Quake 4
Serious Sam 2


BATTLEFIELD 2

Kilde: Firingsquad


Kilde: Techreport *Bemærk, at opløsningen her er 1920x1440

1. Radeon X1900 XTX = 100 %
2. Radeon X1900 XT = 91 %
3. GeForce 7900 GTX = 87 %
4. Radeon X1800 XT = 79 %
5. GeForce 7900 GT = 58 %
6. GeForce 7800 GTX = 56 %

Radeon kortene er alle meget glade for Battlefield 2 og vice versa. X1900 XTX yder 15 % mere end 7900 GTX. I mellemklassen yder X1900 XT markant mere end 7900 GT, hele 57 %. X1900 XT yder endda 5 % mere end 7900 GTX, hvilket er imponerende. En interessant "Match-up" er 7900 GT mod 7800 GTX, da de på papiret er meget ens, men det nye GT kort er meget billigere. Her yder 7900 GT 4 % mere end 7800 GTX. Lad os håbe den tendens fortsætter.


CALL OF DUTY 2

Kilde: Firingsquad

1. Radeon X1900 XTX = 100 %
2. Radeon X1900 XT = 95 %
3. Radeon X1800 XT = 90 %
4. GeForce 7900 GTX = 87 %
5. GeForce 7900 GT = 66 %
6. GeForce 7800 GTX = 63 %

Her er der den samme forskel imellem high-end kortene - 15 % forskel på 7900 GTX og X1900 XTX - til gengæld har både X1900 XT og X1800 XT taget løbeskoene på og yder fremragende i dette spil. X1900 XT yder 9 % mere end 7900 GTX og 44 % mere end 7900 GT. X1800 XT yder denne gang 4 % mere end 7900 GTX, og hele 43 % mere end sin direkte modstander 7800 GTX. I generationskampen, 7900 GT mod 7800 GTX, yder 7900 GT igen mere, denne gang 5 %.


FAR CRY

Kilde: Firingsquad
*Bemærk, at AA her er udskiftet med HDR. (Begge kan ikke aktiveres samtidig på nVidia hardware.)


1. GeForce 7900 GTX = 100 %
2. Radeon X1900 XTX = 96 %
3. Radeon X1900 XT = 92 %
4. GeForce 7900 GT = 75 %
5. GeForce 7800 GTX = 72 %
6. Radeon X1800 XT = 70 %

nVidia kortene har i længere tid være noget efter ATi kortene når det galdt Far Cry, men her ser det ud til at de er kommet efter det. 7900 GTX yder 4 % mere end X1900 GTX, og X1900 XT yder 23 % mere end 7900 GT, som selv yder 4 % mere end 7800GTX.


F.E.A.R.


Kilde: Firingsquad


Kilde: Techreport
*Bemærk, at opløsningen i denne test er 1280x960.


1. Radeon X1900 XTX = 100 %
2. Radeon X1900 XT = 97 %
3. GeForce 7900 GTX = 82 %
4. Radeon X1800 XT = 80 %
5. GeForce 7900 GT = 62 %
6. GeForce 7800 GTX = 60 %

Her viser R580 hvad den kan, og X1900 XTX yder 22 % mere end 7900 GTX. X1900 XT yder også mere end 7900 GTX, hele 18 %. Med sin flotte placering, sætter X1900 XT bestemt også 7900 GT til vægs i mellemklassen, og yder 57 % mere. 7900 GT yder endnu en gang 3 % mere end 7800 GTX.


GUILD WARS

Kilde: Techreport
*Bemærk, at opløsningen i denne test er 1920x1440.


1. GeForce 7900 GTX = 100 %
2. Radeon X1900 XTX = 87 %
3. Radeon X1800 XT = 84 %
4. Radeon X1900 XT = 80 %
5. GeForce 7900 GT = 71 %
6. GeForce 7800 GTX = 70 %

Her yder 7900 GTX en god del mere end X1900 XTX, 15 % for at være præcis, og X1900 XT yder 13 % mere end 7900 GT. Underligt er det, at X1800 XT yder mere end X1900 XT, da der ikke er nogen logisk forklaring på dette. Nuvel, igen yder 7900 GT en smule mere end 7800 GTX.


HALF-LIFE 2: LOST COAST

Kilde: Firingsquad


Kilde: Techreport
*Bemærk, at AA her er udskiftet med HDR.


1. GeForce 7900 GTX = 100 %
2. Radeon X1900 XTX = 96 %
3. Radeon X1900 XT = 92 %
4. Radeon X1800 XT = 75 %
5. GeForce 7900 GT = 74 %
6. GeForce 7800 GTX = 71 %

Her har 7900 GTX en lille føring over X1900 XTX på 4 %, og X1900 XT yder igen markant mere end 7900 GT, 24 %. Nu sætter X1900 XT også den "gamle" X1800 XT på plads og yder 23 % mere, og endnu en gang yder 7900 GT 4 % mre end 7800 GTX.


LOCK ON: MODERN AIR COMBAT

Kilde: Firingsquad

1. GeForce 7900 GTX = 100 %
2. GeForce 7900 GT = 85 %
3. GeForce 7800 GTX = 83 %
4. Radeon X1900 XTX = 74 %
5. Radeon X1900 XT = 71 %
6. Radeon X1800 XT = 71 %

Dette spil favoriserer helt klart GeForce kortene. 7900 GTX yder 35 % mere end X1900 XTX, og 7900 GT yder 20 % mer eend X1900 XT. Selv 7800 GTX yder 12 % mere end X1900 XTX. Igen yder 7900 GT en smule mere end 7800 GTX; denne gang kun 2 %.


QUAKE 4

Kilde: Firingsquad


Kilde: Techreport

1. GeForce 7900 GTX = 100 %
2. Radeon X1900 XTX = 85 %
3. Radeon X1900 XT = 80 %
4. Radeon X1800 XT = 75 %
5. GeForce 7900 GT = 70 %
6. GeForce 7800 GTX = 66 %

I Quake 4 yder 7900 GTX 18 % mere end X1900 XTX, og X1900 XT yder 14 % mere end 7900 GT. Her formår X1800 XT også at yde 7 % mere end 7900 GT, som selv yder 6 % mere end 7800 GTX.


SERIOUS SAM 2

Kilde: Firingsquad

1. GeForce 7900 GTX = 100 %
2. Radeon X1900 XTX = 72 %
3. Radeon X1800 XT = 66 %
4. Radeon X1900 XT = 65 %
5. GeForce 7900 GT = 63 %
6. GeForce 7800 GTX = 60 %

Her yder 7900 GTX 39 % mere end X1900 XTX, hvilket er udemærket for 7900 GTX, og X1900 XT yder 3 % mere end 7900 GT. Som i Guild Wars yder X1800 XT også, underligt nok, mere end X1900 XT, dog kun 2 %. Igen yder 7900 GT en smule mere end 7800 GTX, 5 %.


KONKLUSION OG AFSLUTTENDE KOMMENTARER

SAMLEDE RESULTATER



1. GeForce 7900 GTX = 95 % (Spredning 78 - 100 %)
2. Radeon X1900 XTX = 89 % (Spredning 87 - 100 %)
3. Radeon X1900 XT = 85 % (Spredning 80 - 98 %)
4. Radeon X1800 XT = 76 % (Spredning 70 - 90 %)
5. GeForce 7900 GT = 69 % (Spredning 56 - 75 %)
6. GeForce 7800 GTX = 67 % (Spredning 54 - 72 %)

GeForce 7900 GTX tager føringen over Radeon X1900 XTX med 7 % mere ydelse. I melleklassen yder X1900 XT 23 % mere end 7900 GT, som også ender med at yde 3 % mere end 7800 GTX. X1800 XT placerer sig også fint på en fjerdeplads, med 10 % mere ydelse end 7900 GT.

Det at 7900 GT konsekvent slår 7800 GTX med 0 - 6 % ydelse er interessant, da den bliver prissat meget lavere, og derved formentligt vil fylde et "sweet spot" for de fleste.


PRISMÆSSIGE OVERVEJELSER
Da jeg oprindeligt skrev dette afsnit baserede jeg min diskussion og mine beregninger på den anbefalede pris (MSRP), da der ikke var danske priser på 7900 serien. I mellemtiden har jeg dog fundet danske priser på dem, så derfor er afsnittet nu baseret på danske priser. Tabellen i starten af artiklen indeholder stadig kun MSRP, som jeg også vil liste her igen, så kan man sammenligne dem med de egentlige danske priser.

Radeon X1900 XTX = $ 599,- = kr. 4.159,-
Radeon X1900 XT = $ 549,- = kr. 3.679,-
GeForce 7900 GTX = $ 499,- = kr. 4.595,-
GeForce 7900 GT = $ 299,- = kr. 2.695,-
GeForce 7800 GTX = $ 599,- = kr. 3.275,-
Radeon X1800 XT = $ 549,- = kr. 3.521,-

De danske priser er taget fra EDBpriser.dk - 7900 GT/GTX er fra PRC-Data.

Ved at sammenligne MSRP med de danske priser, kan man se at den anbefalede pris for 7800 GTX er noget skæv - den skulle formentligt være noget nærmere $ 499. Desuden er MSRPen på de nye 7900 kort noget lavt sat. Dette kan også tilskrives at kortet er helt nyt, og forhandlerne tager lidt ekstra pga. dette. Priserne vil formentligt falde en smule efter en måneds tid.

Jeg vil dog stadig påpege at 7900 GT er BILLIG, og vil efter min bedste overbevisning overtage pladsen som har været holdt af 6600 GT i lang tid som bedste pris/ydelse kort. Desuden er kortet helt identisk med 7900 GTX, med den undtagelse at kernens frekvens er 200 MHz mindre, hvilket åbner op for overclocking, til de der ønsker dette.
(Jeg ved ikke om man kan fornemme, hvilket kort jeg godt kan lide..)

**Opdatering : Jeg skal naturligvis nævne, at der også er 256 MB mere hukommelse på GTX kortet.) ***

Lad os kigge på pris/ydelse diagrammet.


Diagrammet forklarer sig selv, så jeg vil ikke kommentere det nærmere.


Udfra disse oplysninger vil jeg helt klart anbefale 7900 GT som bedste kort for pengene. Det yder udmærket - mere end sidste generations topkort - og er stadig meget billigt. Der er dog også andre faktorer at forholde sig til så som: støjniveau, billedkvalitet, fanboyisme.

Det første rører jeg lidt ved i afsnittet om strømforbrug, men hvilket kort der får bedste køling har også andre faktorer end hvor meget varme det genererer. ATi har f.eks. haft meget god køling i HIS's IceQ kølere.

Det andet er lidt tricksy at svare på. 2D kvalitet er identisk - hvis man ser en forskel er det synsbedrag. Både 7900 og X1900 serien benytter 400 MHz RAMDAC, og derfor bør der i hvert fald ikke være nogen egentlig forskel dér. I 3D grafikken har ATi en del fordele, da de har valgt at implementere sådan noget som "Angle Independent Anisotropic Filtering" (High Quality AF) og HDR + AA samtidig.

Man kan også overveje sådan noget som nVidias Pureview og ATis AVIVO, som har en indflydelse på videoafspilning, men det er ikke et fokus for denne artikel.

Fanboyisme er op til den enkelte. Nogle har dette meget kraftigt, mens andre vil påstå de ikke har det overhovedet. Jeg vil dog vove at påstå, at alle der interesserer sig for grafikkort har en favorit af de to store firmaer. Vi bør bare huske Jens Otto Krags vise ord: "Man har et standpunkt til man tager et nyt."

Jeg håber, du har nydt artiklen, og må et grafikkort gemme sig i et påskeæg nær dig.


Kommentarer
Skriv kommentar

stockholm - ( #200603201010 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 10:10
Igen, fantastisk artikel Nicki. Synes du ikke det er lidt sjovt at de har brugt skiftet i linjebredde til at REDUCERE antallet af transistorer? Er det bare mig der ikke har fulgt ordentligt med, eller er det ikke et stilskifte?

terfy - ( #200603201038 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 10:38
total nice artikkel.. tak Nicki

Clintin - ( #200603201116 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 11:16
Fin artikel, udviklingen er interessant. Hvis man skulle ud at købe nyt PCI-e kort nu, ville det være svært at vælge, men det bedste bud ville nok være x1900xt, mens 7900gtx skal falde en del i prisen før det bliver interessant.
I første omgang bliver det dog nok til et 7800gs og jeg er glad det ikke er med, for det kunne have medført en depression.

Y - ( #200603201625 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 16:25
"Jeg vil dog stadig påpege at 7900 GT er BILLIG, og vil efter min bedste overbevisning overtage pladsen som har været holdt af 6600 GT i lang tid som bedste pris/ydelse kort. Desuden er kortet helt identisk med 7900 GTX, med den undtagelse at kernens frekvens er 200 MHz mindre - dette åbner op for overclocking, til de der ønsker dette."

- har 7900gtx ikke 256mb ekstra ram?...

Clintin - ( #200603201706 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 17:06
Y, husk at pris/ydelse diagrammet skal læses med forbehold, bemærk at 7900gt mange gange er meget langt efter x1900xt, hvilket kan tyde på at kortet kan give en væsentligt bedre spiloplevelse. Bemærk at spil som FEAR er meget hårdt også ved de nyeste kort.
Jeg vil give dig ret i at 7900gt kan blive et bedste buy, og selvom det ligge langt efter x1900xt bestemt stadigt er meget hurtigt!
7900gtx har 512 ram, ligesom 7800gtx 512(se tidligere artikel her på siden, da der findes to reference versioner af 7800gtx).

Noget der dog er værd at se frem til med 7900gt, er om det lykkedes Asus at udvikle et Dualkort ligesom de gjorde med 7800gt, hvilket medført et meget hurtigt kort. Læg dertil nVidias quad sli, og så burder der være lagt op til et system med meget god ydelse( og et elskab og en økonomi under stress).

Clintin - ( #200603201714 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 17:14
Jeg så dette kort http://www.edbpriser.dk/listprices.asp?ID=194318 på edbpriser, det er overclocket til 520mhz, det er overclocket fra producenten.

luke - ( #200603201817 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 18:17
Er der nogle der har læst noget om et kort i den nye serie til AGP. Eller var 7800gs det sidste topkort til den port?.

Nicki (GWiZ) - ( #200603201836 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 18:36
Y:
Jo, selvfølgelig. Det glemte jeg bare lige i farten. Forskellen på 7900 GTX og GT er 200 MHz og 256 MB hukommelse. :-) Jeg smider lige en ændring ind i artiklen.


Er det ikke typisk.. dagen efter jeg har lavet denne artikel opdaterer EDBpriser deres database til at inkludere 7900 GT og GTX. De billigste af disse kort er nu:

GeForce 7900 GTX (ASUS) = 3.879,-
( http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=194402 )

GeForce 7900 GT (ASUS) = 2.279,-
( http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=194400 )
**Bemærk, at GT kortet fejlagtigt er listet som et GTX kort.**

Med disse priser, vil de to korts pris/ydelse være således:

7900 GTX = 40,79
7900 GT = 32,85

Hvilket placerer de to GeForce kort noget bedre.


Clintin - ( #200603201841 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 18:41
Det var jo så dødstødet over 7800gt!

Nicki (GWiZ) - ( #200603201856 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 18:56
Ja, jeg er enig. Både 7800 GT og GTX er nu døde i vandet.

Nicki (GWiZ) - ( #200603201919 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 19:19
stockholm:
Tak tak. :-) Jo, det er bemærkelsesværdigt at nVidia har reduceret antallet af transistorer. Husk på at skiftet fra 110 nm til 90 nm ikke gør en forskel på det område; det ændrer kun på selve størrelsen (mm2). Grunden til ændringen i antal transistorer, forklarer nVidias Nick Stam til Extreme Tech:

"Consider that there's two primary ways to make chip run faster at higher clocks: You can pipeline deeper (which uses more transistors) or simply use faster transistors (and maybe some custom high-speed logic). G70 is a fairly large chip and we had to spend more area (more transistors) to pipeline deeper to hit our frequency targets. With G71, we re-architected a number of units and we actually reduced chip area (and transistor count) while at the same time increasing frequency and performance. Simply put, with more time, our engineers are able to optimize the architecture, and that's what they did with G71."
Kilde: http://www.extremetech.com/article2/0,1697,1935809,00.asp

Det siger ikke så meget, men kort sagt har de bare optimeret arkitekturen. :-)

KristianE - ( #200603201943 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 19:43
Man bør måske overveje, om man vil anvende ordet spredning om det interval som data ligger i, da ordet har en anden (og mere relevant) betydning i statistik...
Lad være med at skrive figur tekster, hvis du ikke har noget at skrive...

Det er rart med en oversigt. Jeg kunne godt tænke mig en tabel, hvor man kan se en oversigt over de tests som de sidste billede baserer sig på. Den skulle så indeholde navnet på spillet, opløsningen mm. og navnet på siden, der har lavet testen.

(så er jeg selvfølgelig dybt såret over den manglende af levetid/pris, men jeg må jo bare selv foretage beregninger, når det en gang bliver relevant)

stockholm - ( #200603201946 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 19:46
selvtak, ja, men for mig lugter det af at de kan skrue op for antallet af transistorer hvis de skulle få behov for det, evt. via flere pipelines. Det er da overlegent at reducere antallet af transistorer på den måde og samtidig holde trit med ATI. Men det ses jo også tydeligt på strømforbruget.

Nicki (GWiZ) - ( #200603202100 )
Skrevet 20-03-2006 Kl. 21:00
KristianE:
Jeg har skam også overvejet at udskifte ordet "spredning" med noget andet, så som "udsving" eller "ekstrema", men jeg mener de fleste ved at jeg ikke mener den statisktiske spredning, da jeg så ville notere det med lille sigma.

De figurtekster jeg har skrevet er der en grund til er der. Hvilke mener du er overflødige?

Jo, en sådan tabel ville give et godt overblik, men det giver unødigt meget arbejde for mig ift. hvad man får ud af det. Alle informationerne er jo i artiklen, hvis man tager sig tid til at se efter. Hvis det var, kunne jeg udskifte alle de enkelte beregninger med en tabel til sidst. Jeg vil overveje dette til næste artikel.

Jeg har skam også lavet levetid/pris diagrammet, men efter noget overvejelse mener jeg at den faktisk er dækket af pris/ydelse. Med det mener jeg, at levetid stort set bare er en omskrivning af ydelse. Hvis vi kigger på formlen igen:

(H * Ln(Y/AM))/Ln(2)

hvor H = halveringstid (konstant)
AM = Accepteret minimum (konstant)
Y = Ydelse (variabel)

Så er ydelsen den eneste varierende faktor, og derfor mener jeg at det er helt dækket af den rene ydelse - hele denne formel kan jo omskrives til:

k * ydelse, hvor k er en konstant.

Hvis du mener noget andet, er du velkommen til at forsvare det. Jeg vil vedhæfte diagrammet nedenfor.


Mick - ( #200603212156 )
Skrevet 21-03-2006 Kl. 21:56
stockholm: Nu skal du lige huske på at ATI hardware kan nogle ting som 7900-chippen ikke kan. Der kunne sagtens tænkes at være nogle transistorer i brug der - fx. High Quality AF (som NVIDIA ikke har).

KristianE - ( #200603221859 )
Skrevet 22-03-2006 Kl. 18:59
Du kan ikke lave den omskrivning, men du kan skrive:
(H * Ln(Y/AM))/Ln(2)
= h*(ln(Y)-ln(AM))/ln(2)
= h/ln(2)*ln(Y)-ln(AM)*h/ln(2)
= A*ln(ydelse)+B
Så sker der endvidere det, at du dividerer med prisen, så det slet ikke kan sammenlignes. Jeg havde jo netop lavet grafer, der viste de enkelte korts levetid og levetid / pris som funktion af det accepterede minimum, og da var det tydeligt, at første pladsen skiftede flere gange under vejs...

Noget helt andet: Er der en særlig grund til, at de 3 første billede ikke er placeret ved siden af hinanden?

Nicki (GWiZ) - ( #200603222100 )
Skrevet 22-03-2006 Kl. 21:00
Hmm ja, nu hvor jeg regner lidt efter er der lidt huller i min ide. "Problemet" ligger i at vi tager logaritmen til ydelsen.

Nu kommer det lidt an på, hvad vi vil have ud af pris/levetid, for hvis vi bare skal have de respektive forskelle, kan vi egentlig også fjerne B (fra den nedkogte formel). Hvis man tilgengæld skal bruge selve tallet som retningsviser (som f.eks. hvor mange dage man får for 100 kr), så skal konstanten med.

Jeg vil give dig ret i at diagrammerne med det accepterede minimum som variabel er mere interessante. Jeg vil se om jeg kan få det ene passet lidt til, så den passer siden æstetisk bedre, da den ikke gør det lige nu.


Det øverste billede, med de tre kerner, er sådan fordi sådan lavede jeg det. Oprindeligt troede jeg, det ville blive for bredt, hvis jeg lagde dem ved siden af hinanden. Det endte det bare ikke med at blive.

Nicki (GWiZ) - ( #200603222105 )
Skrevet 22-03-2006 Kl. 21:05
Jeg tror faktisk jeg vil vende billedet, som du foreslår. Det vil gøre det lidt mere overskueligt. :-)

KristianE - ( #200603222203 )
Skrevet 22-03-2006 Kl. 22:03
Nu er det jo en stor synd at poste en levetidsgraf uden at oplyse, hvilket accepteret minimum og hvilken halveringstid der er anvendt -- skønt sidstnævnte ikke har noget at sige for udfaldet.

Det er rigtigt, at du kan fjerne konstanten B, hvis du ser på absolutte forskelle, men det har jeg aldrig set på EDBtidende. Her har jeg kun set værdier sammenlignet ved procenter, så konstanten ikke går ud.

Det er måske lidt voldsomt for folk at anvende de der levetids /pris-grafer, men man kan jo give dem en chance.
Jeg synes som minimum, at man bør liste, hvem der vinder i hvilke intervaller -- det fylder ikke meget.

Nicki (GWiZ) - ( #200603240222 )
Skrevet 24-03-2006 Kl. 02:22
Ah ja, det glemte jeg helt i farten. Det førnævnte levetid/pris diagram bruger en halveringstid på 10 mdr. og et accepteret minimum på 20 %.

Jeg vil overveje at indsætte "pris/ydelse som funktion af accepteret minimum"-diagrammet hernede, men vinderne er som følger:

0 - 44 % = GeForce 7900 GT
45+ % = GeForce 7900 GTX
(Der bruges igen en halveringstid på 10 mdr)

teamet - ( #200603280012 )
Skrevet 28-03-2006 Kl. 00:12
GWiZ:
Hvis vi kigger på formlen igen:

(H * Ln(Y/AM))/Ln(2)

hvor H = halveringstid (konstant)
AM = Accepteret minimum (konstant)
Y = Ydelse (variabel)

Så er ydelsen den eneste varierende faktor, og derfor mener jeg at det er helt dækket af den rene ydelse - hele denne formel kan jo omskrives til:

k * ydelse, hvor k er en konstant.
----------------------

Matematisk er jeg ikke helt sikker på det er korrekt..
Du er jo nødt til at sætte formlerne lig noget, som også bliver variabel, idet der indgår en variabel i udtrykket. Hvis du laver den omskrivning, bliver du nødt til at tage en exp funktionen af den anden variabel..

Ellers er jeg helt enig i at den er mere eller mindre overflødig.

teamet - ( #200603280022 )
Skrevet 28-03-2006 Kl. 00:22
Rent intuitivt ville det vel også give mere mening, at tage ydelse/pris i stedet for pris/ydelse, da det hurtigste kort for den højeste score..

Desuden er der også en ekstra ting der spiller ind i din afsluttende kommentar. Nemlig om man kan sende de store opløsninger igennem DVI porten. Typisk til 20"+ eller 19" widescreen skal man bruge DVI-duallink, hvilket kræver en TMDS transitter på 330mhz. Så vidt jeg er orienteret, er det kun ati's nyere kort der har det. Det taler også til atis fordel, selvom en ægte 3d nørd vel er på crt-vognen :-)

teamet - ( #200603280024 )
Skrevet 28-03-2006 Kl. 00:24
Nu er det vidst ved at grænse op til spam, men ville lige nævne at den med den reciprokke værdi af pris/ydelse egentlig kan være ligemeget .. bare noget jeg skrev for jeg lige kom til at tænke på det. Undskyld for det mange kommentare, men man kan jo ikke edit'e

Mads Lock ( Gæstebruger ) - ( #200604241516 )
Skrevet 24-04-2006 Kl. 15:16
Forestil jer en Quad Sli opsætning med fire Dual 7900GTX kort hvis Asus altså laver et dual 7900GTX. Jeg ved ikke hvor mange stede man kan få Quad Sli endnu men det er på www.alienware.com på aurora ATX'eren.

Carsten ( Gæstebruger ) - ( #200604301004 )
Skrevet 30-04-2006 Kl. 10:04
Utroligt nok er AGP heller ikke helt død endnu da gainward laver et AGP kort med 7900GT se her :

http://www.overclockers.co.uk/acatalog/Online_Catalogue_7800_Series_363.html

Gainward do it again! This is the only 7900GT card with 24 pixel pipelines available on AGP. Then along with its 512MB of super-fast GDDR3 memory making this the worlds fastest AGP card ever produced. There is only 1500 units available worldwide!! So be quick as this is a deal not to be missed!

men prisen er heller ikke død, for små 4000 kr kan man jo næsten få et nyt Motherboard, CPU og en 7900GT til PCI-express :

Price: £299.95 (£352.44 Including VAT at 17.5%)


Mick - ( #200605022224 )
Skrevet 02-05-2006 Kl. 22:24
QuadSLI er nu testet med 7900 GX2 kortet (dual 7900 GTX dog med 500/605 core/mem clock) flere steder.

Og med elendigt resultat. Specielt i den opløsning hvor NVIDIA har fremturet at QuadSLI specielt skulle være sagen (2560x1600) vinder 1900XTX Crossfire i langt de fleste tilfælde.

Selv et -single- 7900 GX2 kort var i flere tilfælde noget hurtigere end dual 7900 GX2.

Oven i dette havde testerne store problemer med stabiliteten - driverne er øjensynligt heller ikke parate til QuadSLI.

http://www.techpowerup.com/reviews/NVIDIA/QuadSLI

http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/geforce7900-quad-sli.html

Forøvrigt viser disse tests at ATI har fået deres Crossfire løsning skruet godt sammen. Nu mangler man bare lige et HIS Ice3 1900XTX og en hurtig 24" TFT 1900x1200.... *G*).

Crew 1 ( Gæstebruger ) - ( #200606061516 )
Skrevet 06-06-2006 Kl. 15:16
Hvor er den snææ?
Skriv herunder:

daMike - ( #200612031731 )
Skrevet 03-12-2006 Kl. 17:31
Lige et forsigtigt spørgsmål fra en ren nOOb.

Du skriver at du IKKE tester/sammenligner med kort sat op i SLI/CF - men læser jeg feks. testresultat 111.7 for Nfc 7900 GTX SLI i Quake 4...... er det så ikke et udtryk for, at der er sat 2 stk. grafikkort på?

Ellers har jeg svært ved at finde et kort på EDB-priser som hedder Geforce 7900 GTX SLI.

daMike - ( #200612041157 )
Skrevet 04-12-2006 Kl. 11:57
du har svaret på spørgsmål - rigtig mange tak. :o)

Skriv kommentar
Vi har desværre måttet deaktivere vores gæstebrugerfunktionalitet midlertidigt pga. spam.
Vi håber at få det igang igen så snart vi får lavet en bedre løsning.
Indtil videre er man nødt til at registrere sig som bruger, for at lave kommentarer.

Tryk her for at registrere dig som bruger.

Tryk her for at vende tilbage til forsiden.
Valid HTML 4.01 Valid CSS 3
Copyright © Edb-Tidende 2004-2016
Du skal være logget ind for at kunne deltage i afstemningerne.
Klik her for at komme til login siden.